Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

127 Natten spænder sin af Solen tildeels belyste Bue over Himlen! Saturns Ring er en af Planetsystemets mærkværdigste Phæno- mener og understøtter Astronomen kraftigt i hans Anskuelse om vort Planetsystems hele Udvikling. Til Slutning ville vi endnu rette Kikkerten mod Planeten Mars, der vel ikke kan maale sig med de nysnævnte i Henseende til Størrelse og ikke engang er ledsaget af nogen Maane; men dens Overflade viser andre Phænomener, som ville kunne interessere os. Vi kunne paa denne Planet følge de Forandringer, som Aarstiderne frembringe. Dens Overflade har ikke noget eensformigt Lys, men viser iblandt Andet to store, stærkt lysende Partier, nemlig omkring Planetens Poler. Idet Planeten vandrer omkring Solen, forandre disse lysende Dele af dens Overflade deres Udstrækning, ret som om dette stærke Lys hidrørte fra store lismasser eller ct lignende, Lyset stærkt tilbagekastende Stof, der i den Tiel, i hvilken Polen har Vinter, samler sig i stor Mængde for atter at smelte i den følgende Sommer, naar Solen vedvarende skinner paa den lyse Flade. Aftager den ene af disse Partier i Udstrækning, da voxer don anden; thi Aarstiderne øre modsatte ved Polerne. Foruden disse fire Planeter, der særligt tiltrække sig vor Opmærksomhed, har vort Planetsystem mange andre Kloder: til Planeternes Række hører endnu Mercur, der ligesom hine har været kjendt fra de ældste Tider og bevæger sig imellem Solen og Venus, endvidere Uranus og Neptun, som bevæge sig i en endnu større Afstand fra Solen end Saturn, og endelig en heel Sværm af smaa Planeter, som udfylde Pladsen imel- lem Mars og Jupiter, og af hvilke ikke mindre end 35 allerede ore opdagede ved Kikkertens Hjælp. Nu og da komme andre Kloder, der tilhøre vort Planetsystem, men den største Deel af Tiden ere skjulte i Planetsystemets uendelige Dyb. tilsyne paa Stjernehimlen. Deres Form og Bevægelse afvige fra