Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

132 om den aldrig hvilende Natur. Og hvor mangfoldige ere ikke de Virkninger, som foregaae i den tilsyneladende rolige Som- mernat! I utallige Retninger ile Lysstraaler til vort Øie, hvor de standse deres ofte igjennem Aartusinder fortsatte Flugt fra Stjernehimlens yderste Egrue, imedens samtidigt fra Jordens og Havets Overflade Varmen i rigeligt Maal udstrøm- mer til Verdensrummets Dyb, fra hvilket den aldrig vender tilbage. Overalt afkjøles Dagens varme Luft; de høit svæ- vende Luftlag synke dybere ned. imedens Vanddampe udsondre sig af den lavere Luft som utallige Dugdraaber paa den afkjølede Plante, fra hvilken de deelviis falde til Jorden, der med Begjærlighed indsuger sit Bytte. Ogsaa fra de dybere Jordlag modtager Jordbunden en Erstatning for den Fugtig- hed, som den vedholdende Varme i den lange Sommerdag har fordampet fra dens Overflade; thi igjennem de talrige Porer stiger Fugtighed fra Dybet til Plantens Rødder. Qvik- sølvet. i Barometret stiger og daler som et Tegn til, at nye Luft- lag skyde sig ind i A^mosphæren; Magnetnaalen, som svinger uroligt frem og tilbage, omendskjøndt usynligt for det uvæb- nede Øie, røber mangen en skjult Virksomhed, og retter Astronomen sin Kikkert mod Himlen, da zittrer Stjernen ofte, som om Jorden rystede under hans Fødder, en Virkning, der hidrører fra varme og kolde Luftstrømninger, der vexelviis tvinge Lysstraalerne ud af deres lige Vei. Havets tilsynela- dende rolige Overflade er kun et Slør over dets indre Liv: lig Blodet i vore Aarer strømme Havets Vande i et evigt Kredsløb, selv om Overfladen skjuler det for vort Blik, og hviler det end en ringe Stund paa et enkelt Sted, da synke utallige Partikler, som det andetsteds har røvet fra Landjor- den og ved sin stærke Bevægelse ofte i lang Tid holdt svæ- vende i sit Indre, maaskee for stedse ned paa Havets Bund. Selv Planten, der har lukket sine duftende Blomster og sam-