Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

143 Vi vandre i Jordens Skygge; netop derfor er det Nat, netop derfor synes Maanens svage Lys saa stærkt og derfor freni- træde Stjernerne paa Himlen. Fra Solens Nedgang indtil Midnat føres vi ved Jordens Omdreining dybere og dybere ind i Jordens store Skygge, der som en mægtig Kegle strækker sig ud i det dybe Verdensrum til en Afstand, der er omtrent 3V2 Gange saa stor som den, i hvilken Maanen befinder sig. Solen, Jorden og dens Skygge ligge altid i en lige Linie, o<? Skyggen peger altsaa stedse imod den Retning, i hvilken Fuldmaanen sidder paa Himlen. Til enhver anden Tid falder Jordens Skygge fjernt fra Maanen, kun naar denne som Fuld- raaane spreder sit stærkeste Lys over Jorden, er den udsat for at blive indhyllet i Jordens Skygge og for en kort Tid tildeels eller fuldstændigt at blive berøvet Solens Lys. Det er dog kun undtagelsesviis. at Fuldmaanen bliver formørket, som oftest glider den henover Himlen over eller under det Sted, hvor Jordens Skygge falder; thi den Bane, i hvilken Maanen bevæger sig omkring Jorden, har en- bestemt Heldning mod .Jordbanens Plan, der tillige er den Retning, i hvilken Jorden kaster sin Skygge. Kun und tagels vii s gaaer Maane- banen igjennem denne paa en Tid. da vi have Fuldmaane, og kun da er en Maaneformørkelse mulig. Men de Omstændig- heder, der bevirke et saadant Sammentræf, ere ikke til- fældige, omendskjøndt Formørkelserne tilsyneladende indtræffe uden lovbestemt Orden. Allerede i Oldtiden havde man bemærket, at Maaneformørkeiserne efter en vis Tid atter vendte tilbage i samme Orden: men den nyere Astronomie seer i disse ligesom i alle Himlens Phænomener kun Virk- ninger af de almindelige Naturkræfter, der med Videnskabens miværende Kjendskab til de evige og uforanderlige Naturlove lade sig forudbestemme med en indtil den mindste Detail forbausende Nøjagtighed. I et Tidsrum af 18 Aar og 11