Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1856
Forlag: Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 287
UDK: 50 GL.
DOI: 10.48563/dtu-0000088
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
142
maanens hele Styrke, vilde Lyset dog ikke blive stærkere end
om Dagen, naar lette Skyer drage et Slør over Himlen. Hvad
Under da, at Maanens svage Lys ikke ledsages af en for de
uvæbnede Sandser kjendelig Varme! Thi imedens Øiet er
modtageligt selv for det svage Lys, der i den dybe, stjerne-
klare Nat synliggjør os Gjenstande paa Jorden, et Lys, der
er mange Tusinde Gange svagere end Fuldmaanens, er vort
Nervesystems Modtagelighed for Varmeforskjelligheder ikke
engang saa stor, at vi ere istand til at fole den Varme, som
Maanen stedse samtidigt med Lyset sender til Jorden, selv om
vi ved store Brændglas søge at forstærke dens Virkning.
Kun ved særegne kunstige Apparater, der ere istand til at
vise meget smaa Varmeforskjelligheder, formaaer Videnskaben
at eftervise Maanelysets Varme. Af de faa Solstraaler, der træffe
Maanen, sendes kun en ringe Deel tilbage til Jorden. Et Begreb
om Forskjellen imellem Dagens og Maaneskinsnattens Lysstyrke
kunne vi danne os ved at betragte Maanen, naar Nyet er
tændt; da staaer Maanen imellem Solen og Jorden, og for
Maanen vi] da denne vise sig fuldt belyst af Solen ligesom
Fuldmaanen nu viser sig for os; men da Jordens Overflade
er omtrent 14 Gange saa stor som Maanens, vil hiin udstraale
et Lys, 14 Gange saa stærkt som det Fuldmaanen spreder
over Jorden. Kun Nyets lysende, mod Solen udhvælvede
smalle Bue belyses af denne; den hele øvrige Deel har Nat
og modtager kun Lys fra Jorden, et Lys, der er 14 Gange
saa stærkt som det klareste Maaneskin; og dog formaaer kun
det skarptseende Øie at opdage det matte Lys, der er udbredt
over den af Nyet omsluttede Deel af Maanen. Med eet Blik
kunne vi saaledes opfatte og sammenligne Dagens og Nattens
Lys, og hvor forsvindende er ikke dette imod hiint, omend-
skjendt Forskjellen er langt mindre end imellem Dagslyset
paa Jorden og Maaneskinsnattens Klarhed. —