Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

■bbbbbbi 144 Dage vende samtlige tidligere Formørkelser tilbage igjen i samme Orden; thi da ville Jorden og Maanen have gjennem- løbet deres mangfoldige vexlende Stillinger til Solen, og saavel deres Baners gjensidige Beliggenhed som deres Stilling i disse er da idetmindste tilnærmélsesviis den samme som ved dette Tidsrums Begyndelse. I Alt har da Maanen 223 Gange gjennemløbet sine Hovedstillinger til Jorden og Solen, 223 Gange har dens Lys været sinkt, naar den som Nymaane i Dagens Løb samtidigt med Solen gled hen over'Himlen, og ligesaa .ofte har den som Fuldmaane været i Jordskyggens Nærhed; men kun 29 Gange er den deelviis eller fuldstændigt vandret igjennem denne, og dette er altsaa det hele Antal Maanefornwrkelser, der kunne indtræffe i Løbet af 18 Aar. I den Afstand, i hvilken Maanen befinder sig, har Jor- dens Skygge endnu en næsten 3 Gange saa stor Brede som Fuldmaanen. og den vil altsaa fuldstændigt kunne ind- hylle denne i sit Mørke, naar forresten Betingelserne ere gunstige. Lad os antage, at Klodernes Stilling er den gun- stigste. der kan indtræffe, at Fulclmaanens Bane netop gaaer igjennem Skyggens Midte, og da i Tanken forfølge en saa- dan Formørkelse i dens Udvikling. Fuldmaanen træder alt- saa paa sin Vandring omkring Jorden ind i dennes Skygge, Mørket udbreder sig mere og mere over den lysende Skive, og efter en Times Forløb vil Maanen være aldeles formørket: thi denne bevæger sig i Verdensrummet med en saadan Ha- stighed, at den i en Time gjennemløber en Vei saa stor som dens e?;en Diameter, og der maa altsaa forløbe en Time, forinden Maanen med sin hele Brede er traadt ind i Jordens Skygge- Maanen er alsaa nu fuldstændigt formørket, den fortsætter sin Vandring i Skyggens mørke Rum, og først efter omtrent to limers lorløb vil dons forreste Rand atter belyses af Solens Straaler; thi Skyggens Brede er omtrent tre Gange