Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

145 Maanens, omtrent tre Gange den Vei, som denne Klode til- bagelægger i en Time. I Formørkelsens første Time, fra dens Begyndelse indtil den totale Formøi’kelse indtræder, har Maanen tilbagelagt en Trediedeel af denne Vei, og to Timer maae altsaa endnu forløbe, forinden dens forreste Punkt naaer til Skyggens modsatte Rand; først da ophører den totale For- mørkelse, Mørket forsvinder efterhaanden for Sollyset, og efter den fjerde Times Forløb er Maanen atter fuldt belyst af Solen. Sjeldent indtræder imidlertid Formørkelsen i denne meest udviklede Grad, der finder Sted, naar Maanen gaaer igjennem Skyggens Midte; som oftest gaaer den kun igjenneni Skyggens øvre eller nedre Deel og dvæler da kun en kortere Tid i dens Indre; til andre Tider træder den kun tildeels ind i Jordens Skygge og bliver da kun deelviis formørket. Enhver har sikkert seet en Maaneformørkelse og iagttaget, hvorledes Mørket som en Deel af en kredsrund Skive træn- ger sig fra venstre til høire. fra Øst til Vest ind over den lysende Maane. Hvo har da ikke i Skyggens Form s.eet et Beviis for, at Jorden er en Kugle; thi hvilken Stilling end Jor- den indtager, hvilken Deel af Skyggen det end er, at Maa- nen gjennemvandrer, stedse fremtræder Jordskyggens Rand som en Cirkelbue, hvilket tilfalde viser, at Jorden er en frit- svævende Kugle. Men hvad er Aarsagen til, at Formørkel- sen først giver sig tilkjende paa Maanens venstre Rand? Vi kjende allerede Maanens tilsyneladende Bevægelse imellem Himlens Stjerner, vide, hvorledes den bestandigt forskyder sig imellem disse, som om den ikke formaaede at følge Stjernehimlens almindelige Bevægelse fra Venstre til Høire, der hidrører fra Jordens Omdreining; men vi vide tillige, at dette hidrører fra, at Maanen i Virkeligheden bevæger sig fra Vest til Øst, fra Høire til Venstre, imedens samtlige Stjer- ner uforandret beholde deres Plads og kun tilsyneladende 10