Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

151 mod Jordens Centrum. Men Jordens Tiltrækning er ikke overalt den samme, omendskjøndt vi vanskeligt iagttage For- skjelligheden med de uvæbnecle Sandser; den aftager med Afstanden fra Jordens Centrum og er altsaa mindre paa Bjergenes Tinde end i Dalens Skjød og ved Havets Bred. Selv ved Havets Overflade erden ikke overalt ligestor; thi Jor- den er ingen fulkommen Kugle, i hvilken alle Overfladens Punk- ter ligge Ugelangt fra Midtpunktet, den nærmer sig kun denne i Form, men i Virkeligheden er den fladtrykt ved Polerne, saa at ethvert Punkt, der ligger disse nærmere, tillige er nærmere ved Jordens Centrum. Da nu Jordens Tiltræk- ning eller Tyngden, som vi ogsaa kunne kalde den, aftager i Styrke med Afstanden, maa den ogsaa være mindre ved Æqvator end paa ethvert andet Sted af Jordens Overflade. Disse Forskjelligheder ere imidlertid ikke store; thi Forskjellen mellem Polernes og Æqvators Afstand fra Jordens Midtpunkt er kun Vsoo af Jordens Radius. Ikkedestomindre ere vi istand til at eftervise Forskjellen imellem Tyngden paa for- skjellige Steder, og det Redskab, vi dertil benytte, er Pendul- uhret. Jo langsommere dette gaaer, desto ringere er Tyng- den eller Jordens Tiltrækning, desto længere befinde vi os fra Jordens Midtpunkt. Thi for enhver Svingning, som Pen- dulet udfører, rykker Secundviseren eet Skridt fremad; men den Tid, som medgaaer til en saadan Svingning, afhænger af Jordens Tiltrækning paa det givne Sted og formindskes, naar denne tiltager. Saaledes kunne vi da ved Sammenligning af den virkeligt forløbne Tid med Gangen af et Pendulühr, der er saaledes indrettet , at kun en Forandring i Tyngden kan paavirke dets Gang, komme til Kundskab om Tyngdens For- sk] ellighed paa de forskjeilige Steder af Jorden, og vi ville da finde, at den er mindre ved Æqvator end fjernt fra denne, mindre paa Bjergets Top end ved Havets Bred.