Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

Det er en smuk Sommerdag; i Selskab med nogle gode Venner have vi leiret os i Skyggen af et Par store Graner for i Ro og Mag at glæde os over den rige Afvexling, som overalt møder Øiet i den romantiske Alpedal. Vi have ny- lig i den nærliggende Hytte styrket os til den forestaaende Bjergtour og hengive osnu, imedens vi vente paa vor Förer, aldeles til Nydelsen af det Indtryk, som den storartede Bjerg- natur fremkalder hos Enhver og navnlig hos den, der maa tilbringe den største Deel af sit Liv paa Sletterne. Hvor forskjellige ere ikke de Følelser, som Naturen under ulige Omstændigheder fremkalder i vort Bryst! Staae vi i den sildige Aftenstund ved det oprørte Hav, naar Stor- men voldsomt kaster Bølgerne langt op paa Strandbredden og hvirvler Skummet høit op over vort Hoved, naar kraftige Lyn gjennemkrydse Luften og vise os Vraget af det Skib, hvis Master kastes mod Stranden, naar Tordenen kjæmper mod Bølgernes og Stormens Larm, saa at vi ei kunne høre Lyden af vor egen Stemme, naar Regnen strømmeviis styr- ter ned over Jorden og de sprøjtende Bølger, saa at Himmel og Hav forenes og Jorden løsnes under vore Fødder, — da ere vi indviklede i Elementernes almindelige Kamp, hvis Larm kun i det korte Øieblik, da Lynet kaster sit Lys over den vilde Natur, synes at forstumme og afløses af en Dødsstilhed, under hvilken selve Bølgen standser sin skummende Kam, og Regn-