Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

162 Afstanden; ingen Klode kunde i en Afstand fra Solen lig Jupiters hævde sin Afstand, naar den ikke bevægede sig netop med den Hastighed, med hvilken denne Planet vandrer om Solen. Og hvad der gjælder om Planeternes Bevægelser med Hensyn til Solen, finder ogsaa Anvendelse paa Maa- nernes Bevægelser om Planeten, de bevæge sig langsommere, jo fjernere de ere fra denne; thi her spiller Planeten samme Rolle ligeoverfor Maanerne, som Solen hist. Høist forskjellige ere de Planeter, som vi møde her i Solsystemets fjerne Egne, fra dem, vi alt have lært at kjende; næsten synes det, som om det Bælte, der dannes af Aste- roidernes talrige Skare, skulde betegne Grændsen imellem to væsentligt forskjellige Regioner, Nærmest Solen træffe vi Mercur, Venus, Jorden og Mars, latter smaa Planeter, hvis Aai’ kun er kort, men hvis Døgn er langt, hiinsides Aste- roiderne møde os Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun, alle store Kloder, af hvilke hver enkeit langt overgaaer alle de mindre Planeter i Størrelse og Masse, og hvis Omløb fordrer mange Aar, men hvis Døgn kun varer nogle faa Timer; hist ligge Planetbanerne i ringe indbyrdes Afstand og vandre Kloderne, med Undtagelse af Jorden, maaneløse omkring; her udføre de store Kloder i 10—20 Gange saa store indbyrdes Af- stande deres Bevægelser om Solen, ledsagede af talrige Maa- ner; hist have vi smaa Planeter, hvis Tæthed er stor, hvis Masse har en stor Vægtfylde; her have vi store Kloder, hvis Tæthed kun er ringe, hvis Vægt er lille i Sammenligning med deres Størrelse. Midt imellem disse Forskjelligheder er det, at Asteroiderne slynge deres uregelmæssige, krydsende Baner igjennem Verdensrummet. Ikke mindre mærkværdig er den ringe Tæthed, som de store Planeter vise. Imedens Jupiters Rumfang er 1400 Gange Jordens, er dens Vægt kun 338 Gange dennes; dens Tætheder