Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

163 altsaa over 4 Gange mindre end Jordens, og den er altsaa bygget af et Stof, der er over 4 Gange mindre vægtfuldt end det, der danner Jordens Masse. Men endnu større bliver For- skjellen, naar vi betragte den følgende Planet, der i en Afstand fra Solen, næsten 10 Gange saa stor som Jordens, fuldender sit Kredsløb i Aar, imedens den omkredses af 8 Maa- ner og en Ring, der alene veier lige saameget som hele Jorden; thi Planeten Saturn, hvis Rumfang er 735 Gange Jordens, veier dog kun saameget som 100 Jordkloder, og dens Tæthed er altsaa over 7 Gange mindre end Jordens. Intet af de Stoffer, der findes paa vor Jord i fast eller fly- dende Tilstand, har saa ringe en Vægtfylde som Planeten i sin Heelhed, og dog maa denne ligesom Jorden være tættere i sit Indre end paa Overfladen. Imedens Jorden, betragtet i sin Heelhed, har en Vægtfylde af 54/ø, have de Stoffer, der danne Jordskorpens egentlige Masse, selv om vi ikke tage Hensyn til Havets Vand, kun en Vægtfylde, der ikke engang er halv saa stor. Jordens Indre maa altsaa være bygget af langt tættere, langt yægtfuldere Stoffer end de, der danne dens Overflade, og ligesom Luftens Tæthed stiger med hvert Skridt, vi bevæge os fra Atmosphærens yderste Grændser ind mod Jorden, saaledes maa ogsaa dennes faste Masse blive tættere og tættere, jo dybere vi trænge ind i Jorden; thi kun da er det muligt, at den samlede Vægtfylde kan blive saame- get større end Jordskorpens; hvis vi mægtede at trænge dybt ind imod Jordens Centrum, maatte vi der træffe Stoffer, hvis Vægtfylde vilde være lig Guldets og Platinets. Ligesom paa Jorden Overfladens Vægtfylde ligger langt under den hele Klodes, saaledes maa det ogsaa være Tilfældet paa de andre Planeter, og Forskjellen maa efter al Sandsynlighed være desto betydeligere, jo større selve Planeten er. Men selv om vi kun antage, at Tætheden af Saturns Overflade, 11*