Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

164 ligesom Jordskorpens, er en Trediedeel eller det Halve af selve Planetens samlede Tæthed, da maa det Stof, der danner Saturns Overflade, være 3—4 Gange mindre vægtfuldt end Vandet. Dersom altsaa denne Planets Overflade ikke er byg- get af en porøs Masse, der lig Svampen indeslutte! raange tomme Rum, maae andre Bestanddele end de, der findes paa vor Jord, danne dens Overflade. Og dette gjælder om alle store Planeter. Findes der en Vædske paa deres Overflade, ligesom Vandet paa Jorden, da maa den være mange Gange tyndere end Vandet, og findes der organiske Væsener paa disse Kloder, hvoro’m vi ikke tvivle, da maae de være byg- gede af et langt finere Stof end det, der danner vort Legeme. Hvad skulde vel disse Kloders Bestemmelse være, naar der til deres store Masse ikke knyttede sig et høiere Liv end det. der giver sig tilkjende i Vindenes Susen og Skyernes Flugt, i Overfladens krampagtige Bevægelser og i Flodbølgens regel- mæssige Pulsslag! Vi befinde os nu ved den Planet, der indtil Slutningen af det forrige Aarhundrede dannede Grændsen for den bekjendte Deel af vort Planetsystem. Med Undtagelse af Asteroiderne vare alle disse Planeter bekjendte i Oldtiden, og dannede i Forening med Sol og Maane de betydningsfulde Stjerner, af hvis Stillinger Menneskenes og Nationernes Skjæbne skulde kunne bestem- mes. Først ved Kikkertens mindeværdige Opdagelse berige- des vort Solsystem med mange nye Kloder; men det var kun Maaner, der bundne til Planeterne, som Tjeneren til sin Herre, omkredse disse, det -var kun Kloder af anden Rang. Een eller Anden vilde vel alt i Saturns vidunderlige Ring, dette i det hele Solsystem enestaaende Pbænomen, have seet et uinis- kjendeligt Beviis for, at Planeternes Grændse maatte være naaet. Men iAaret '1781 opdagede Herschel med sit store Telescop i 400 Millioner Mi ils Afstand fra Solen endnu en Planet, og