Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

165 Planetsystemets Udstrækning var derved udvidet til det dob- belte. Imellem Uranus og Saturn er altsaa en Strækning, 9 Gange saa stor som Jordens Afstand fra Solen, i hvilken ingen Klode har sit Hjem. Ogsaa den nye Klode blev veiet i den store Vægtskaal, men den formaaede ei at maale sig med de store Kloder i dens Nærhed, dens Vægt er kun 15 Gange Jordens. Den fuldender sin lange Vandring omkring Solen i omtrent 84 Aar og ledsages af 8 Maa- ner. Kun svagt er det Lys, som Solen formaaer at sende ud i disse fjerne Egne; thi Lyset aftager, ligesom Solens Til- trækning, i samme Grad, som Afstandens Quadrat voxer, og for Planeten Uranus, der befinder sig i 19 Gange Jordens Afstand fra Solen, vil Dagens Lys altsaa være næsten 400 Gange svagere, end det er paa Jorden, og over 2000 Gange svagere end paa den Solen nærmeste lille Planet Mercur. For Uranus vil Solen vise sig med en 19 Gange mindre Diame- ter end for os paa Jorden. Men ikke alene ved sin store Afstand fra Solen og sit svage Lys, der næppe tillader det uvæbnede Øie at opdage den, er Planeten Uranus mærkelig.; den frembyder, ligesom Planeten Saturn i sin Ring, tillige For- hold, der ere ukjendte i alle andre Dele af Planetsystemet, ret som om enhver Klode i disse fjerne Egne skulde vise os hidtil ukjendte Eiendommeligbeder. Imedens i alle øvrige Dele af Planetsystemet Maanernes Baner idetmindste tilnærmel- sesviis ligge i det samme Plan, i hvilket alle Planetbaner ligge, vandre Uranus Maaner i Baner, der staae lodrette paa Pla- netbanens Plan, og imedens de øvrige Planeters Æqvator meer eller mindre falder sammen med Planetbanens Plan, staaer Uranus Æqvator lodret paa dette. Næsten kunde det synes, som om det hele System, Planeten med dens Maaner, ved en ydre Indvirkning var væltet ud af den almindelige Stilling, i hvilken Planetens Axe staaer opreist paa dens Bane.