Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

161 og som omkredses af 4 Maaner, af hvilke den største er over 4 Gange saa stor som den, der omkredser vor Jord. I Planeten Jupiter og dens Maaner have vi et Miniaturbilled af vort hele Solsystem; de samme Love, der bestemme Pla- neternes Hastighed i deres Baner omkring Solen, afspeile sig her i det Smaa i Maanernes Bevægelser; thi det er de samme Kræfter, der virke igjennem det hele Planetsystem. Jo fjernere en Planet er fra Solen, desto større er ogsaa dens Bane, idet dennes Længde netop stiger i samme Grad som Afstanden; Planeten Jupiter, hvis Afstand fra Solen er 5 Gange saa stor som Jordens, har netop en 5 Gange saa lang Vei at gjennemløbe som Jorden for at fuldende et Om- løb om Solen. Forudsat altsaa, at den bevægede sig med samme Hastighed i sin Bane som Jorden, maatte den fuldende sit Kredsløb i 5 Aar: men dette er ikke Tilfældet, idet næsten 12 Aar forløbe, forinden den atter ankommer til det samme Sted i sin store Bane, hvor den nu befinder sig. Ha- stigheden, med hvilken denne Planet bevæger sig, er altsaa mindre end Jordens; og anstille vi en lignende Undersøgelse med Hensyn til alle andre Kloder, da ville vi finde, at jo længere vi komme bort fra Solen, desto mindre bliver den Hastighed, med hvilken Planeterne bevæge sig, desto kortere er den Vei, de tilbagelægge i et Secund; medens Mercur gjen- nemløber 62/s Miil og Jorden 4 Miil i et Secund, rykker Ju- piter i samme Tid kun l2/s Miil frem i sin Bane. Derfor voxer ogsaa Planeternes Omløbsticl i en stærkere Grad, end Afstanden tiltager; for Jupiter, der befinder sig i en omtrent 5 Gange saa stor Afstand som Jorden, er Omløbstiden næsten 12 Gange .Jordens, og for den yderste bekjendte Planet, hvis Afstand fra Solen er 30 Gange Jordens, er Omløbstiden over 164 Aar. Dette er begrundet i den Lov,- efter hvilken Solens Tiltrækning, der holder Planeterne i deres Baner, aftager med 11