Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

160 Længde; dens Masse er mindre tæt end Jordens, og hele Maa- nen tynger kun 1/ss Deel saa meget som denne i de store Massers Vægtskaal. Lad os overskride Jordbanen! Solen og alle Planeter ligge meget nær i samme Plan, og vi behøve saaledes kun at følge Lysstraalen, der nu glider forbi Jorden, den vil i kort Tid føre os ud til den næste Planets Bane. I halvanden Gange saa stor Afstand fra Solen som Jorden træffe vi den rødligt skinnende Planet Mars; den er ei stor, dens Rumfang er neppe 1/t Deel af Jordens, og den veier kun Vs Deel saameget som denne; dens Døgn er 1/s Time længere end Døgnet paa .lorden, men den bruger næsten 2 Aar for at fuldende sit Omløb om Solen, saa at Aarstidernes Længde er dobbelt saa stor som paa Jorden; i den lange Vinter samle Snee- og lismasser sig’ om den kolde Pol og drage deres stærkt skinnende Dække over en stor Deel af Planetens Overflade, saa at vi fra Jorden tydeligt kunne følge Aarstidernes Vexel. Hiinsides denne Klode ville vi forgjæves søge nogen større Planet, forinden vi naae til en Afstand fra Solen, der er over 5 Gange saa stor som Jordbanens halve Brede. I dette Rum er det at vi ville møde Asteroiderne, de mang- foldige smaa Planeter, som den nyere Tid har draget frem af Mørket, og hvis Tal Aar for Aar forøges, saa at det nu alt er naaet til 38; deres Baner vise, at de alle have samme Oprindelse, de ere Resultatet af et i Skabelsens tidligste Dage mislykket Forsøg paa her at danne en større Klode, og ved et mærkeligt Spil af Omstændighederne optraadte derved netop Extremerne i vort Planetsystem i hiinandens umiddelbare Nær- hed; thi fra disse smaa Kloder, hvis hele Overflade maaskee ei er større end Danmarks, fører vor Vei os umiddelbart til den største af alle Planeter, en Klode, der i Rumfang over- gaaer Jorden 1400 Gange, hvis Vægt er 338 Gange Jordens,