Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

159 bygget af Stoffer,’ der i Vægtfylde langt overgaae dem, der danne Hovedbestanddelene af vor Jord. Følge vi i Tankerne Solstraalerne paa deres Flugt igjennem Rummet, da ville vi først atter standse ved Pla- neten Venus. Vi befinde os da ved den Klode, der af alle ligner Jorden meest; thi vel befinder den sig kuni3/4Deel saa stor en Afstand fra Solen som Jorden og gjennemløber sin Bane i 225 Dage, saa at Aaret er kortere end paa Jorden, men den har samme Størrelse og samme Vægt, altsaa ogsaa samme Tæthed som Jorden, og paa dens Overflade falder Stenen med samme Hastighed og har Døgnet samme Længde som paa vor egen Klode. Ville vi fra Jorden opsøge denne Planet, da maae vi søge den i Solens Nærhed, og vi ville da. naar den ei befinder sig i altfor ringe tilsyneladende Afstand- fra Solen, see den som Morgen- eller Aftenstjerne udstraale en Glands, med hvilken Himlens øvrige Stjerner ikke kunne maale sig. Med en Hastighed af 5 Miil i Secundet iler den omkring Solen, men den har ingen Ledsager paa sin lange Vandring, saaledes som Jorden i Maanen; først i en Afstand fra Solen, 5 Gange saa stor som Jordens, træffe a i i de store Planeters Regioner Kloder, der ledsages af Maaner. og saa- ledes er Jorden en af Naturen særligt begunstiget Klode. I 20,680000 Miils Afstand fra Solen fuldender Jorden i et Aar sit Kredsløb om denne, imedens den i Døgnets Løb dreier sig om sin 1713 Miil lange Axe; ethvert Punkt under (tens Æquator gjennemløber under den daglige Omdrejning en Strækning af 5400 Miil eller næsten 4 Miil i Minuttet, imedens Jorden samtidigt bevæger sig i sin Bane med en 60 Gange saa stor Hastighed, med 4 Miils Fart i Secundet: og med denne Hastighed fører Jorden Maanen med sig igjennem Rum- met. Denne Klode, der af alle er os nærmest, har en Dia- meter af 468 Miil, lidt over en Fjerdedeel af Jordaxens