Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

168 hele Planetsystemet, lovbestemte Virkninger af de almindelige Naturkræfter og fremtræde kun som Uregelmæssigheder, naar de betragtes fra et mere indskrænket Synspunkt, end det, fra hvilket Astronomen betragter Universet. De lade sig beregne ligesom alle Virkninger af Naturkræfterne , men først naar ingen af de mangfoldige virkende Aarsager har unddraget sig Beregningen, først da vil Resultatet kunne bestaae Erfarin- gens strenge Prøve. Det viste sig nu, at Alt, hvad der var bekjendt i Planetsystemet, ikke med den omhyggeligste Bereg- ning formaaede tilfalde at forklare Uregelmæssigheden i Pla- neten Uranus Gang; der maatte altsaa være en fremmed Aarsag, som endnu ei var bragt med i Beregningen, der maatte være en Klode, fra hvis Tiltrækning disse Afvigelser imellem Theori og Erfaring maatte hidrøre. Da skred I e V erri e r til det vanskelige og omfattende Arbeide at beregne, hvor den Klode maatte findes, som endnu aldrig noget menne- skeligt Øie havde erkjendt som Planet. I Aaret 1846 havde han fuldendt sin Beregning, og det Resultat, han forkyndte Verden, var det, at der i en Afstand fra Solen af 620 Mil- lioner Miil maatte findes en Klode, hvis Vægt var 25 Gange Jordens, en Klode, som udfordrede næsten 165 Aar til et Om- løb om Solen. Men ikke alene dens Vægt og dens Afstand vare Resultatet af hans Beregning, han havde ogsaa bestemt den Plet paa Himlen, hvor den nye Planet maatte kunne fin- des. Der manglede saaledes kun Eet for tilfalde at overbevise den tvivlende Verden om den menneskelige Fornufts Magt- fuldkommenhed: Planeten maatte op søges paa Himlen. Ende- lig retter den tydske Astronom Galle, den 23de September samme Aar. sin Kikkert mod den Plet af Himlen, paa hvil- ken le Verri er havde peget, og allerede den samme Nat blev Planeten Neptun opdaget der, hvor Beregningen havde an- viist dens Plads, og som en Løbeild udbredte sig over den