Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

167 derlig Enighed vandrede med de sidst opdagede Planeter i nøie sammenslyngede Baner. Nu var Planeternes Antal ste- get til tolv, et Tal, til hvilket saa mange jordiske Forestillin- ger knyttede sig. Men langtfra at afrunde Planeternes Tal, blev denne nye Planet en Forløber for en heel Sværm af smaa Planeter,- som efterhaanden en omhyggelig Undersø- gelse drog frem af Mørket i det Rum, der begrændses af Mars og Jupiters Baner, og Ingen havde vel dengang anet, at inden 10 Aar Planeternes Antal derved skulde blive forøget til næsten det firedobbelte af , hvad det dengang var. Nu kjende vi ialt 46 Planeter, af hvilke 6 have været bekjendte fra den fjerneste Oldtid., imedens 39 ere opdagede ved Kik- kertens Hjælp; men fjernt i Verdensrummets Dyb, 30 Gange Jordens Afstand fra Solen, bevæger sig en stor Planet, der længe havde forraadet sin Tilstedeværelse ved sin Indvirk- ning paa Planeten Uranus; ingen Kikkert havde endnu kun- net give os Oplysning om dens Plads paa Himlen, og dog maatte den vise sig iblandt det uendelige Antal af smaa Stjerner, der danne Himlens Baggrund. Aldrig har Viden- skaben og den menneskelige Fornuft feiret en saadan Tri- umph, som ved Opdagelsen af denne Planet; i sit stille Ar- beidsværelse tilbragte Astronomen de lange Timer med Løs- ningen af den Opgave, som Kikkerten ei mægtede, og det var den faste Overbeviisning om Naturlovenes Uforanderlig- hed, der sikkert ledede ham til Maalet Planeten Uranus bevæger sig ligesom enhver Planet uregelmæssigt i sin Bane, snart hurtigere og snart langsommere, alt eftersom den større eller mindre Afstand fra Solen og Planetsystemets øvrige Klo- der indvirker paa dens Gang: men disse Uregelmæssigheder i Planetens Bevægelser ere Virkninger af Klodernes gjensidige Tiltrækninger og afhænge af Klodernes Vægt og deres gjen- sidige Afstand og Stilling; de ere, ligesom alle Bevægelser i