Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

169 hele Jord Efterretningen om den Triumph. Videnskaben havde feiret 1 Vi befinde os nu ved den yderste Grændse af den be- kjendte Deel af vort Planetsystem; vi have tilbagelagt en Strækning 30 Gange Jordens Afstand fra Solen, og dog er det kun en ringe Deel af den Afstand, til hvilken vi kunne forfølge den mægtige Sols Virkninger. Det Rum, der ligger for os, skjuler Tusinder og atter Tusinder af Kloder, der i umaadeligt store Baner bevæge sig om Solen i lange, som oftest ukjendte Tidsrum. Nu og da dragerSolen en eller an- den af disse Kloder frem af Planetsystemets Dyb, den iler da med stedse stigende Hastighed imod Solen, som om den vilde styrte sig for sin Herskers Throne, straaler en kort Tid med sit laante Lys og gjennemglødes af Solens Varme, for da atter at ile ud til Mørkets Hjem, fra hvilket den i Aar- tusinder maaskee ikke vender tilbage. Sælsomt er disse Co- meters Løb; og dog er deres Flugt, saa forskjellig den end maatte synes fra Planeternes, kun afhængig af de samme Kræfter, som bestemme alle andre Kloders Bevægelser. Ingen af Planeterne bevæger sig i en fuldkommen Kreds om Solen, men i Ellipser, langstrakte krumme Linier, om hvis .Natur vi let kunne danne os et Begreb ved at betragte den Skygge, som en frit ophængt Kugle kaster paa en af Solen belyst Væg; jo mere skraa dennes Stilling er imod Lysets Retning, desto mere langstrakt bliver Skyggen, hvis Omkreds er en Ellipse; det er den samme Linie, som vi kunne tegne paa Papiret, naar vi befæste Enderne af en Traad af vilkaarlig Længde i nogen Afstand fra hiinanden og da lade den ud- strammede Traad beskrive en Linie paa Papiret; jo nærmere Traadens Ender ere befæstede, desto mere nærmer den teg- nede Bane sig til en Cirkel, men jo fjernere de ere fra Hin- anden i Forhold til Traadens Længde, desto mere langstrakt