Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

170 bliver Figuren. Afstandene fra et hvilketsomhelst Punkt i den tegnede Linie til hver af de to faste Ender af Traaden ere tilsammen altid ligestore, nemlig lig Traadens Længde. Enhver Ellipse har saadanne to Punkter, der kaldes Brændpunktet, og for de Ellipser, der danne Planeternes og Cometernes Baner, er et af Brøndpunkterne Solens Plads. Imedens Planeternes Baner nieer eller mindre nærme sig til Cirklen, ere Cometernes Baner meget langstrakte Ellipser, og disse Kloder befinde sig altsaa paa de forskjellige Steder i deres Bane i høist ulige Afstand fra Solen, der har sin Plads i Ellipsens ene Brændpunkt. Derfor bevæge ogsaa Coineterne sig i de forskjellige Dele af deres Baner med høist ulige Hastighed; thi denne stiger med hvert Øieblik, naar de nærme sig Solen, ligesom Hastigheden af den faldende Steen tiltager, jo mere denne nærmer sig Jorden, og kort bliver derfor kun den Tid, i hvilken disse Kloder befinde sig i Solens Nærhed; hurtigt, som om de følte, at deres sande Hjem ikke er i So- lens og Planeternes nærmere Omgivelser, og som om de frygtede at blive fængslede af Solens mægtige Masse, ile de med en forbausende Fart forbi denne, udfolde deres ofte mange Millioner Miil lange Hale og straale i de faa Øieblikke, der ere forundte dem i Solens Nærhed, med en Glands, der undertiden endog ikke viger tilbage for Dagens stærke Lys, og med hvilken ingen af Himlens skjønneste Stjer- ner kan maale sig. Men alt eftersom de fjerne sig fra So- len, formindskes deres Hastighed og svækkes deres Glands; snart ere de forsvundne for vort Øie paa deres Vandring til hine ukjendte Egne i Planetsystemets Dyb, fra hvilket intet Lys mere naaer til vor Jord, og hvor de ofte tilbringe Tu- sinder af Aar, forinden de atter vende tilbage. Saaledes ilede den store Comet, der viste sig i Aaret 16S0, med en Hastig- hed af 53 Miil i Secundet forbi Solen i en Afstand fra den-