Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

171 nes Overflade af næppe 2/a af Maanens Afstand fra Jorden; men naar den i Tidernes Løb efter omtrent 4000 Aar har naaet det yderste Sted i sin Bane, der ligger omtrent 30 Gange saa langt borte fra Solen som den yderste bekjendte Planet, er den kun istand til at bevæge sig med 10 Fods Hastighed i Secundet! Over 4000 Aar vil den da behøve til atter med stedse stigende Hastighed at vende tilbage til Solens Nærhed, for paany at slynges ud i Verdensrummets Mørke. I alle Retninger gjennemstreife Cometerne det store Ver- densrum og ere ei fængslede til det smalle Rum, i hvilket Planeternes Baner falde. . Som oftest ere de kun smaa og usynlige for det uvæbnede Øie, men til andre Tider frem- træde ogsaa. Kloder, der vel ere istand til at vække Forbau- selse ved deres Størrelse. Saaledes havde Cometen fra 1811 en Kjerne, hvis Diameter var 8 Gange saa stor som Jor- dens, og en Hale, der strakte sig over et Rum, saa stort som Solens Afstand fra Jorden. Aldrig har man imidlertid kun- net efterspoi-e, at selv disse overordentligt store Cometer have udøvet den ringeste Forandring i Planeternes Gang; man har endog havt Exempel paa, at en Comet tvende Gange er gaaet imellem Jupiters Maaner uden at forandre deres Baner i ringeste Grad, medens den selv ved Jupiters Tiltræk- ning forrykkedes saaledes i sin Bane, at dens Omløbstid, der kun var oVa Aar , da den i Aaret 1770 den første Gang havde passeret Jupiter, forlængedes til Tusinder af Aar, da den anden Gang kom i denne Planets Nærhed; den er nu skjult i Verdensrummets Dyb og kan først efter Aartusinder vende tilbage. Vi kunne ei let danne os et Begreb om Beskaffen- heden af det Stof, af hvilket Cometerne ere byggede; thi de overgaae alle Verdenskloder i Størrelse og have dog en saa ringe Masse, at deres Nærhed ei kan forurolige selv de mindste Planeters Gang; deres Vægt er altsaa forsvindende, men deres