Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

172 Rumfang Alt overlegent. Kun deres Kjerne kan bestaae af en Vædske eller faste Bestanddele, men deres vidtudstrakte Hale maa være dannet af den fineste Taage, og i Virkelig- heden have Undersøgelser viist, at den dannes af en Taage- masse lig Skyens, kun mangfoldige Gange tyndere end denne. Kun faa af disse vidtomstreifende Kloder have vundet Borgerret i vort Solsystem; de fleste af disse fuldende deres Baner omkring Solen i regelbundne korte Tidsrum og ere usynlige for det uvæbnede Øie, kun den halleyske Comet, der i 76 Aar løber om Solen og sidste Gang viste sig i Aa- ret 1835—36, tiltrækker sig Opmærksomhed ved sin Størrelse, ligesom den mægtige Comet, der nu er i Begreb med at ile mod Solen fra Verdensrummets Dyb og vise sig iblandt Himlens Stjerner; den fuldender sit Kredsløb om Solen i om- trent 300 Aar og ventes nu atter med hvert Aar tilbage, thi den viste sig for fjerde Gang i den historiske Tid i -Aaret 1556, og saaledes ville vi da snart kunne glæde os ved Be- søget af en af disse vidunderlige Kloder. Den overveiende Deel af Cometerne bevæge sig i saa store Tidsrum omkring Solen, at de som oftest kun have været i dens Nærhed een Gang i de to Tusinde Aar, over hvilke de astronomiske Op- tegnelser strække sig. Af et enkelt Besøg i Solens Nærhed kunne vi ikke med Sikkerhed slutte os til Cometens regel- mæssige Tilbagevenden; thi vel kunne vi beregne dens sand- synlige Bane og den Tid, inden hvilken den maatte vende tilbage, naar den upaavirket af ukjendte Aarsager fulgte denne; men hvo kan indestaae for, at ikke denne Klode, naar den atter vender tilbage til sit egentlige Hjem, til Pla- netsystemets yderste Grændse, hvor Solen kun lyser som en klar Stjerne, ikke lader sig vildlede af de mange lysende Kloder, der blinke den imøde fra Verdensrummets Dyb, og tiltrukken af deres store Masse fortsætter sin langsomme van-