Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1856
Forlag: Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 287
UDK: 50 GL.
DOI: 10.48563/dtu-0000088
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
175
250,000 Stjerneskud, der som en sand Ildregn skjøde ud fra
det samme Sted paa Himlen, og ethvert af disse flygtige Lys
var en lille Verdensklode, der iilsomt fortsatte sit Løb forbi
.Jorden! I hvor utallig Mængde maae ikke disse smaa Klo-
der sværme omkring Solen i Verdensrummet, naar Jorden i
9 Timer kan glide forbi saa stort et Antal. Denne overor-
dentlige Stjerneregn gav netop Anledning til, at man under-
kastede disse smaa Kloder en nøiagtigere Control, og Resul-
tatet var det, at de i stor Mængde komme tilsyne paa Himlen
til bestemte Tider af Aaret; saadanne Tider er den 22de til
25de April, 9de til 14de August og 13de til 14de November.
Paa disse Dage seer man da, snart paa eet og snart paa et
andet Sted af Jorden, talrige Stjerneskud og Ildkugler glide
hen over Himlen; snart vise disse smaa Kloder sig kun med
Stjernernes svage Lys, snart udfolde de en Glands, der selv
overgaaer Fuldmaanens iStyrke; disse stærktlysende Meteorer,
som man har givet Navnet Ildkugler, ere ikkun for-
skjellige fra Stjerneskuddene ved deres Størrelse og be-
væge sig ligesom hine forbi Jorden i en Alstand af 4 til 35
Miil og med en Hastighed, der ofte er større end den, med
hvilken Jorden skrider frem i sin Bane. Flere saadanne
Stjerneskudsværme omkredse Solen og gjennemskjæres af Jor-
den paa dens aarlige Vandring om denne; store Afvigelser
frembringer den da i deres Baner, og nu og da kan det vel
hænde, at Jordens mægtige Masse drager een og anden af
disse smaa Verdenskloder saaledes ud af dens Bane, at den
rotter sit Løb ind imod Jorden og lynsnar iler ind imod den
mægtige Klode, borer sig dybt ned i dens Overflade og da i
Jordens Skjød finder Hvile efter sin fra Skabelsens første
Tider fortsatte Flugt. Ofte sprænges den alt i mangfoldige
Smaadele, forinden den naaer Jordens Overflade, og spreder
sig som en Steenregn over denne; men til andre Tider falder