Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

vil langt overgaae vor Evne. Og dog er det denne indre Sammenhæng og de fælles Tilknytningspunkter imellem til- syneladende ueensartede Phænomener, det er den ledende Tanke og de almindelige Love, der gjennenitrænge alle Naturens Hand- linger, som vi attraae at opfatte. Vi ville da kun betragte ethvert Phænomen, ethvert af Videnskabens Resultater i sin isolerede Stilling, uden at kunne gjøre os Rede for dets almindelige Betydning, uden at have aabent Blik for de Analogier, af hvilke Naturlovene ere oprundne. Ville vi derimod hurtigt op- fatte disse, da maae vi lukke Øiet for de mangfoldige forstyrrende Enkeltheder og betragte Videnskaben, naar den, ligesom Stjerne- himlen i Maaneskinsnatten, skjuler Enkelthederne for vort Blik: da lære vi at see Naturlovene i deres hele Simpelhed, lære, at kjende de store, fremragende Phænomener i deres rette Sam- menhæng. Og naar vi da senere betræde den strenge Vi- denskabs Gebeet, da vil ethvert af dens talrige Phænome- ner, ligesom enhver Stjerne paa den rigtbesaaede Himmel, ikke mere frem træde i sin isolerede Stilling, men knytte sig til de alt bekjendtes Rækker; vi ville da opfatte dem alle som Led i den uendelige Række af Phænomener, der omslynge det hele Verdensalt. Ikke alene for den, der første Gang betræder Videnska- bens Gebeet, og hvis Øie endnu ikke er øvet i Opfattelsen af Naturens Phænomener, men ogsaa for Videnskabsmanden selv- bliver det nødvendigt at see bort fra Enkelthedernes Mang- foldighed, naar han træder ind paa en endnu kun svagt eller planløst dyrket Deel af Videnskabens Gebeet; fra det første .Øjeblik af maa en eller anden lysende Stjerne lede hans Tanke og hans Færd, alt ved det første Skridt maa han søge at tilbageføre alle de mødende Phænomener til en fælles Aarsag; først da vil hans Arbeide berige Videnskaben med almindelige Resultater. Formaaer han ikke at svinge sig op