Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

177 Mars deelviis dækkes af et Hav, kunne vi vel ikke mere have nogen velbegrundet Tvivl om, at ogsaa disse Klo- der ligesom vor Jord danne Opholdet for organiske Væ- sener. — Hvad Stjerneskuddene ere for vort Planetsystem, det er Melkeveiens talløse Stjernehær for det store Verdensrum; og- saa denne bestaaer af utallige Kloder, der omkredse et fælles Midtpunkt ligesom Stjerneskuddene Solen; men imedens disses svage, fra Solen laante Lys ei formaaer at vise sig endog paa den mørkeste Himmel, naar de ikke befinde sig i Jordens umiddelbare Nærhed, fremtræde Melkeveiens selvlysende Kloder som en lysende Ring paa den mørke Himmel. Nu derimod ere selv disse usynlige; de formaae ei at vise sig for Maanens stærke Lys, kun Himlens første Stjerner træde ei tilbage for Fuldniaanens stærke Glands. Upaavirket af de utallige Enkeltheder, som den dybe, stjerneklare Nat afslører for vort Blik, kunne vi nu betragte Himlens første Stjerner og lære deres gjensidige Stilling at kjende; vi kunne med eet Blik opfatte Stjernehimlens Grundtræk. Og træde vi da senere ud under den fuldtallige, stjernesaaede Himmel, da ville vi ikke overvældes af Enkelthedernes Mangfoldighed, men hur- tigt gjenkjende de enkelte lysende Punkter, som Maaneskins- natten fremstillede for vort Blik. Fra disse ville vi da let og sikkert kunne tiltræde vor Vandring iblandt Himlens Stjer- ner, selv iblandt dem, som først Kikkerten formaaer at drage frem af Mørket. Videnskabens Resultater vise sig for os ligesom Himlens Stjerner, store og smaa i en broget Vrimmel; og føres vi for første Gang ind paa den strenge Videnskabs Gebeet, hvor alle dens Stjerner blinke os imøde, da ville vi vel fordybe os i Beundring over denne Rigdom og Mangfoldighed; men at opfatte alle disse Enkeltheders Betydning og indre Forbindelse 12