Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

Forfatter: Julius Thomsen

År: 1856

Forlag: Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 287

UDK: 50 GL.

DOI: 10.48563/dtu-0000088

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 300 Forrige Næste
179 til dette høiere Synspunkt, fra hvilket han uforstyrret af En- kelthederne kan danne sig et samlet Billed af den hele Række af Phænomener, der beskjæftige hans Tanke, da vil han aldrig vinde almindelige Resultater; ban vil ligesom mangen en flittig Arbeider i Videnskabens Tjeneste, hvis Aand mangler den fornødne Svingkraft og hvis Die savner det skarpe Blik, tabe sig i Enkelthedernes Mangfoldighed. Han vil berige Viden- skaben med en Mængde ofte med megen Flid vundne Resul- tater, som han selv ikke eller kun tildeels formaaer at under- ordne en fælles Nødvendighed; han vi] forsyne Videnskaben med et Materiale, af hvilket kommende Tiders store Aander ville kunne udlede omfattende Resultater. De Gisninger, del- lede Forskeren ved hans Arbeide, ere ofte kun af en kort Varighed og omstødes af de alt vundne Resultater; paa disse søger han da at opstille nye Gisninger, som han forfølger og underkaster Naturens strenge Dom; men netop i disse Gisninger, der danne den ledende Tanke ved enhver Under- søgelse, viser sig den store Aand i sin hele Overlegenhed, idet den strax ligesom ved en Inspiration træffer Sandheden, som senere Erfaringer kun bidrage til yderligere af stadfæste. Iblandt alle Tiders Videnskabsmænd er der ingen, der kan maale sig med Newton; Ingen har tidligere eller senere stillet sig et Maal saa fjernt og saa ophøiet, som det, efter hvilket Skaberen af den nyere Astronomie stræbte. Hans Aand omslyngede det hele Verdensalt og skrev det Love, ef- ter hvilke Naturen uvægerligt maatte rette sig selv i de Dele, af Verdensrummet, hvorhen intet menneskeligt die endnu var trængt; det var Newton, der byggede den Theori, som i de sidste to Aarhundreder med Sikkerhed har ledet Astrono- men i hans møisommelige Undersøgelser af Himlens nicest forviklede Phænomener, en Theori, som enhver ny Iagtta- gelse, ethvert nyt Phænomen kun bidrog til yderligere at 12*