Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1856
Forlag: Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 287
UDK: 50 GL.
DOI: 10.48563/dtu-0000088
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
179
til dette høiere Synspunkt, fra hvilket han uforstyrret af En-
kelthederne kan danne sig et samlet Billed af den hele Række
af Phænomener, der beskjæftige hans Tanke, da vil han aldrig
vinde almindelige Resultater; ban vil ligesom mangen en flittig
Arbeider i Videnskabens Tjeneste, hvis Aand mangler den
fornødne Svingkraft og hvis Die savner det skarpe Blik, tabe
sig i Enkelthedernes Mangfoldighed. Han vil berige Viden-
skaben med en Mængde ofte med megen Flid vundne Resul-
tater, som han selv ikke eller kun tildeels formaaer at under-
ordne en fælles Nødvendighed; han vi] forsyne Videnskaben
med et Materiale, af hvilket kommende Tiders store Aander
ville kunne udlede omfattende Resultater. De Gisninger, del-
lede Forskeren ved hans Arbeide, ere ofte kun af en kort
Varighed og omstødes af de alt vundne Resultater; paa disse
søger han da at opstille nye Gisninger, som han forfølger og
underkaster Naturens strenge Dom; men netop i disse
Gisninger, der danne den ledende Tanke ved enhver Under-
søgelse, viser sig den store Aand i sin hele Overlegenhed,
idet den strax ligesom ved en Inspiration træffer Sandheden,
som senere Erfaringer kun bidrage til yderligere af stadfæste.
Iblandt alle Tiders Videnskabsmænd er der ingen, der
kan maale sig med Newton; Ingen har tidligere eller senere
stillet sig et Maal saa fjernt og saa ophøiet, som det, efter
hvilket Skaberen af den nyere Astronomie stræbte. Hans
Aand omslyngede det hele Verdensalt og skrev det Love, ef-
ter hvilke Naturen uvægerligt maatte rette sig selv i de Dele,
af Verdensrummet, hvorhen intet menneskeligt die endnu var
trængt; det var Newton, der byggede den Theori, som i de
sidste to Aarhundreder med Sikkerhed har ledet Astrono-
men i hans møisommelige Undersøgelser af Himlens nicest
forviklede Phænomener, en Theori, som enhver ny Iagtta-
gelse, ethvert nyt Phænomen kun bidrog til yderligere at
12*