Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

183 disse og Forholdet imellem de enkelte Planeters Omløbstid og deres Afstand fra Solen, erholdt først ved Newtons Theori det sande videnskabelige Præg; de vare indbefattede i New- tons altomfattende Love. Saaledes spredte denne mægtige Aand Klarhed og Lys over alle Dele af den store Videnskab, og det var det nye System, der i Planeten Neptuns Beregning fei- rede en Triumph, om hvilken man endnu ei havde den fjer- neste Anelse, da man i Newtons første Hjem, i det Værelse, hvor han første Gang havde seet Dagens Lys i det samme Aar, i hvilket Sydens stolte Stjerne, den berømte Gælilæi, dukkede ned bag Gravens Horizont, som Minde om den store Forsker lod befæste en Marmortavle med de Ord: „Nature and Nature’s laws lay hid in night: God said: „Let Newton be“, and. all was Light.“ ANMÆRKNING. 9) Ebbe og Flod ere Virkninger af Maanens Tiltrækning. Paa den Deel af Jorden, der vender mod Maanen, høiner Havets Vand sig, løftet ved Maanens Tiltrækning; men ogsaa paa den modsatteSide af Jorden stiger Havet, saa at Kølvande stedse indfinder sig samtidigt paa begge Sider af Jorden, saavel paa den, der er Maanen nærmest, som paa den fra denne bortvendte Deel, imedens Lavvande hersker paa den mellemliggende Ring af Jordens Overflade. Thi Maanen virker paa Ha- vets Vand og drager det fra alle Sider mod det Sted, over hvilket den netop svæver, saa at Vandet strømmer fra den Deel af Havet, hvor Maanen vilde vise sig i Horizonten, til de Steder, for hvilke den sidder i Meridianen, det vil sige i den Retning, i hvilken Solen viser sig om Middagen. Men Maanens Tiltrækning virker ogsaa paa Jordens faste Masse, der ligesom Havets Vand nærmer sig Maanen, omendskjøndt ei saa meget som dette; thi Jordens samlede Masse befinder sig i en større