Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

Afstand, end Havet paa den mod Maanen vendte Deel af Jordens Over- flade. Ogsaa paa Havet Hinsides Jorden virker Maanens Tiltrækning, men i en endnu mindre Grad end paa Jorden, og idet denne synker bort under Havet, bliver dette dybere, saa at Vandet strømmer til fra alle Sider, og saaledes synes Havet at stige paa den fra Maanen bortvendte Side af Jorden. I Døgnets Løb dreier Jorden sig een Gang om sin Axe, saa at ethvert Sted paa dens Overflade tvende Gange ind- tager den Stilling til Maanen, i hvilken Havet hæver sig og altsaa Flod- bølgen fremtræder, imedens det ligeledes tvende Gange har Ebbe, nemlig hver Gang Maanen sidder i Horizonten. Saaledes ruller altsaa den dob- belte Flodbølge een Gang i Døgnets Løb omkring Jorden, tilbagelæg- gende over 200 Miil i Timen. Men kun paa Sydens udstrakte Have fremtræder Ebbe og Flod i deres fulde Regelmæssighed, de ere fuldstæn- digt ukjendte i alle indelukkede Have, og selv den nordlige Deel af At- lanterhavet faaer kun en Sidebølge af den store Flodbølge, der ruller omkring Jorden fra Øst til Vest forbi Afrikas og Amerikas sydlige Spids, og det er denne Sidebølge, som atter frembringer de utallige forskjellige Indvirkninger paa Atlanterhavets mange Bugter og selv forplanter sig til vore vestlige Kyster. I det store Ocean, hvor Intet standser Flodbølgens frie Løb, høiner Havet sig kun tre Fod, imedens det i Havbugter og ved fremspringende Landtunger ofte stiger tredive Fod og derover.