Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1856
Forlag: Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 287
UDK: 50 GL.
DOI: 10.48563/dtu-0000088
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Afstand, end Havet paa den mod Maanen vendte Deel af Jordens Over-
flade. Ogsaa paa Havet Hinsides Jorden virker Maanens Tiltrækning,
men i en endnu mindre Grad end paa Jorden, og idet denne synker
bort under Havet, bliver dette dybere, saa at Vandet strømmer til fra
alle Sider, og saaledes synes Havet at stige paa den fra Maanen
bortvendte Side af Jorden. I Døgnets Løb dreier Jorden sig een Gang
om sin Axe, saa at ethvert Sted paa dens Overflade tvende Gange ind-
tager den Stilling til Maanen, i hvilken Havet hæver sig og altsaa Flod-
bølgen fremtræder, imedens det ligeledes tvende Gange har Ebbe, nemlig
hver Gang Maanen sidder i Horizonten. Saaledes ruller altsaa den dob-
belte Flodbølge een Gang i Døgnets Løb omkring Jorden, tilbagelæg-
gende over 200 Miil i Timen. Men kun paa Sydens udstrakte Have
fremtræder Ebbe og Flod i deres fulde Regelmæssighed, de ere fuldstæn-
digt ukjendte i alle indelukkede Have, og selv den nordlige Deel af At-
lanterhavet faaer kun en Sidebølge af den store Flodbølge, der ruller
omkring Jorden fra Øst til Vest forbi Afrikas og Amerikas sydlige Spids,
og det er denne Sidebølge, som atter frembringer de utallige forskjellige
Indvirkninger paa Atlanterhavets mange Bugter og selv forplanter sig til
vore vestlige Kyster. I det store Ocean, hvor Intet standser Flodbølgens
frie Løb, høiner Havet sig kun tre Fod, imedens det i Havbugter og
ved fremspringende Landtunger ofte stiger tredive Fod og derover.