Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

Forfatter: Julius Thomsen

År: 1856

Forlag: Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 287

UDK: 50 GL.

DOI: 10.48563/dtu-0000088

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 300 Forrige Næste
197 voldsomme Storme og Uveir pludseligt løs over den nogle Øie- blikke tidligere fuldkomment rolige Atmosphære. Den stille Zone er Stormenes og Orkanernes Hjem og bærer saaledes tildeels med Urette sit Navn. Her er det, at Solen med sin hele Styrke søger at forstyrre Ligevægten i Atrnosphæren, som denne deels ved regelmæssige Strømninger, deels ved Storme og voldsomme Tordenveir søger at gjenoprette; de sidste indskrænke vel som oftest deres Virksomhed til den stille Zone selv, imedens de første udbrede sig over Jordens hele Overflade. Ved de Strømninger, som under Æqvator Solens Varme fremkalder i Atmosphæren, sættes denne i en almindelig Bevægelse; i dens høiere Regioner strømmer Luften fra Æqvator til Polerne og langs med Jordens Overflade i modsat Retning. Derved blandes Luften, der omslutter den hele Jord, saaledes, at kun de fineste Undersøgelser mægte at eftervise en Forskjel i Sammensætningen af den Luft, der hviler over Afrikas brændende Kyst og over Polarhavets svømmende lismasser. Paa forskjellig Maade gribe disse modsatte Strømninger ind i hiinanden og fremkalde derved de utallige Afvexlinger i Vind og Veir, til hvilke vi i vore Lande dagligen ere Vidne. Naar vi ved Jevndøgnstider besøge det Sted, hvor vi nu befinde os, ville vi forefinde ganske andre Forhold; da er Himlen stedse klar, og Nordostpassaten, den Vind, der hurtigt førte os over Atlanterhavet, men standsede, idet vi nærmede os vort Maal, udstrækker da sit Herredømme til Oronoco- flodens Bredder; men lidt efter lidt taber da Luften i Reenhed, saa at Stjernerne ved Nattetid funkle som i vort eget Hjem, og Vinden sagtner sin Flugt, ja afløses endog af og til af fuldkomment rolig Luft; Skyer optaarne sig efterbaanden paa den sydlige Horizont, Luftens Varme stiger, Nordostvinden afløses af ustadige vestlige Vinde og stille Luft, og omsider