Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

196 imellem Alpernes klangfulde Vægge kan give en svag Fore- stilling. Under denne voldsomme Kamp synker Qviksølvet i Barometret stadigt til Tegn paa, at en større og større Mængde af den udvidede og opstigende Luftstrøm finder en Udvei til Siderne og strømmer af mod Nord og Syd. Tre til fire Timer efter Middag gjennembryde omsider de første Solstraaler Skyerne og’ opløse dem hurtigt; ved Solens Nedgang er Himlen atter klar, og Intet minder om den nylig stedfundne Kamp, imedens i den stille Nat Stjernerne og Zodiakallyset sprede deres milde Lys. Naar Solen atter bryder frem i Øst, er Himlen klar ligesom stedse ved Solens Opgang, og dens brændende Straaler forjage hurtigt Nattens Kulde. Men efter et par Timers For- løb rynker Himlen atter sine Bryn, og et nyt Uveir bryder løs over den tilsyneladende hvilende Natur, indtil henad Efter- middagen den mægtige Sol knækker Uveirets Magt og opløser Himlens Skyer. Dag ud Dag ind gjentage disse Phænomener sig med den samme Regelmæssighed; i den Tid af Dagen, i hvilken Solen sidder høiest paa Himlen, indhylles den af tætte Skyer og Uveiret raser; men om Aftenen er Himlen atter klar, og kun enkelte adspredte Skyer kunne endnu vise sig i Horizonten, legende med Zodiakallysets mægtige Kegle; de forsvinde som oftest i Nattens Løb, og naar Solen bryder frem af Havets Bølger, er Luften atter reen, indtil Uveiret paany danner sig til sin bestemte Time, og det daglige Kredslob dermed begynder. Det er Foraaret, som er kommet, eller rettere Sommeren; thi i det Jordstrøg, paa hvilket vi nu befinde os, den stille Zone, der med en Brede af 60- 100 Miil følger Æqvators Retning omkring Jorden, kjendes kun tvende Aarstider; her afløse de meest uligeartede Tilstande hiinanden under mildnende Over- gange. Ligesom den varme Dag brat afløses af den mørke, kjølige Nat, i hvilken Vandet ofte fryser til lis, saaledes bryde