Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

205 deres rige Løv, og de mægtige Stammer vise sig da i deres hele majestætiske Omfang som en Følge af, at ogsaa de talrige Slyngplanter, hvis rige Løv til andre Tider skjuler Skovens Stammer, i den regnløse Aarstid ere hentørrede; kun Snylte- planterne, der suge Næring af Træernes Saft, udfolde endnu deres Blade og Blomster over den vide Grav. Floderne ere svundne betydeligt ind, Sumpe og Moradser fuldstændigt ud- tørrede, og indesluttet i deres stivnede Bund sover mangen en Slange eller andet mægtigt Kryb sin lange Vintersøvn, indtil Regntiden paany indtræder og løsner det fængslende Baand; da er der atter Liv; som ved et Trylleslag udvikler sig det yppige Plantedække af den fugtige Jord og det rige Løv af Skovens nøgne Grene. Der gives paa den hele Jord kun tvende Hovedvind- retninger; den ene gaaer fra Polerne til Æqvator, og den anden i den modsatte Retning. Den første af disse Vinde iler fra koldere til varmere Jordstrøg og fører en kold, tør og reen Luft; thi Luften opvarmes uafbrudt, idet den glider hen over stedse varmere Jordstrøg, og omendskjøndt den paa sin Vandring bestandigt optager Vanddampe fra Havet og Jorden, hvor den trænger frem, beholder den dog Characteren af en tør Luft; thi alt eftersom dens Dampmængde tiltager, stiger tillige dens Varmegrad. Anderledes forholder det sig med den Luftstrøm, der fra Jordens varme Lande nærmer sig Polerne; righoldig paa Vandampe som en Følge af dens liøie Varmegrad tiltræder den sin Vandring, paa hvilken den stedse passerer koldere og koldere Jordstrøg, og selvfølgeligen inaa dens Varmegrad efterhaanden synke saa dybt, at den ei mere formaaer at holde sin hele Dampmængde i opløst Til-