Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

206 stand, men danner Taage og Skyer. Imedens altsaa hiin Luitstiøm , der fra Jordens koldere Egne tiltræder sin Vandring med en lav Varmegrad og en ringe Dampmængde, overalt, hvor den kommer frem, medfører reen og klar Luft, bringer derimod den modsatte Luftstrøm, der som en Sydvest- vind glider henover den nordlige Deel af Jorden, stedse en fugtig Luft og indhyller Himlen i Skyer. De sande Regnvinde ere de, der ile os imøde fra Sydens varme Have, imedens de kolde Norden- og Østenvinde rense Atmosphæren og lade Jorden gjennemvarmes af Solens directe. Straaler. Kun i den tropiske Zone, paa de udstrakte Oceaner frem- træd e disse Hovedvinde i deres hele Regelmæssighed; der glider den tunge Polarstrøm eller den Vind, der iler mod stedse varmere Jordstrøg, henover Havet som Passatvind, medførende en reen °g skyfri Himmel, imedens den modsatte Vind. Æqvatorial- strømnaen, glider hen over Passaten mod Jordens koldere Egne. Men alt i Nærheden af Fastlandet tabe disse Vinde deres Regelmæssighed. Idet Landjorden opvarmes stærkere end Havet, og Luften, der er i Berøring med hiin. bliver lettere og faaer en Tilbøjelighed til at stige, indvirke de store Fastlande i den hedø Zone mægtigt paa ds regelmæssige Vindretninger. I den varme Aarstid blæser i disse Egne Vinden stedse fra alle Sider ind imod Fastlandet for at erstatte den Luftmasse, som over dette stiger til høiere Dele af Atmosphæren. Afrikas stærkt ophedede Indre indvirker saaledes over hele Atlanter- havets Brede, fra Guineas og Senegambiens Kyster næsten til Amazoneflodens Munding, idet det vender Nordost- og »Sydost- passaten saaledes, at desom en Nordvest- og Sydvestvind strømme ind imod Afrikas Kyster. Ja, i det indiske Ocean vender Nordostpassaten sig fuldstændigt i den varme Aarstid, idet den som en Sydvestvind strømmer ind over Indiens og Middel- asiens stærkt ophedede .Landstrækninger. Ved de stærkt op-