Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

207 varmede Fastlandes Indvirkning opstaaer saaledes disse sted- lige Vinde, som man kalder Monsuner, og hvis Retning vexler med Aarstiden; thi kun i den varme Aarstid formaner Fast- landet kraftigt at indvirke paa Vindenes Retning. I den varme Aarstid strømmer altsaa i den tropiske Zone Havets fugtige Luft fra alle Sider ind over det stærkt op- varmede Fastland; men kun hvor dette høiner sig, kun hvor Bjergenes kolde Isse kan standse og afkjøle den tilstrømmende Luft, formaaer Landjorden at aftvinge denne endeel af dens Fugtighed; da klamre sig tætte Skyer til Bjergenes Tinde, og Regnen styrter i saa rigelig Mængde til .Jorden, at der ofte ' i et Døgn falder ligesaa megen Regn som i et heelt Aar i vore nordlige Lande. Efterat have overvundet den Hindring, som Bjergene sætte mod Vindens frie Flugt, fortsætter denne sit Løb ind over Fastlandet og opvarmes da paany i Be- røring med den varme Jordskorpe; og derfor vil hiinsides Bjergene Luften være reen og klar, imedens imellem disse og’ Havet Regnen strømmeviis styrter fra Himlen; thi Bjergene have udtørret Luften. Overalt, hvor Bjerge høine sig imellem tvende Lande og danne en Skranke for den fremherskende Vinds frie Be- vægelse, fremtræde store klimatiske Forskjelligheder imellem de tvende Lande; tbi det Land, der ligger paa Bjergenes Vindside, har et fugtigt og regnfuldt Klima, imedens tor Luft og klar Himmel herske i det kun ved Bjergkjeden adskilte Naboland. Andeskjeden adskiller Perus regnløse Kyst fra den mægtige Amazoneflods rige Kilder, idet den sydlige Halvkugles Sydostpassat afgiver sin Fugtighed til Andernes sneedækkecle Tinde, forinden den glider henover Perus evigt- klare Himmel. Ligesaa møder Syelvest-Monsunen, der om Sommeren mættet med Vanddampe fra det indiske Ocean strøm- mer ind over Afrikas Fastland, Jordens mægtigste Bjerg-