Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

kjede; til denne maa den varme og fugtige Luftstrøm afgive sit Overmaal af Varme og Vanddampe, forinden den fort- sætter sin Flugt ind over det store Fastland, og saaledes bliver Himalaya Grændseskjellet imellem Middelasiens udstrakte regn- løse Ørkener og det frugtbare flodrige Indien. Selv i vore nordlige Lande udøve Bjergene den samme Virkning; For- skjellen imellem Norges og Sverrigs Klima hidrører fra den Bjergkjede, der adskiller dem, idet den fanger de hyppige, vestlige Vinde og ryster Regn i rigelig Mængde ned over Norges Klippeland, et Forhold, som vi atter gjenfinde i Por- tugal og Spanien, og som giver det første af disse Lande en Regnmængde, der er 5 Gange saa stor som vor egen og større end den, der findes noget andet Sted i Europa. Selv Afrikas store Ørken skylder tildeels lignende Omstændigheder sin fuldstændige Regnmangel; vel ligger denne Ørken i den evige Passatvinds Regioner, i et Jordstrøg, hvor ifølge Naturens almindelige Anordning ingen Regn kan falde, men Passaten taber sin Regelmæssighed i Nærheden af det store af tre Verdensdele dannede Fastland. Opvarmet af Sommersolens lodrette Straaler stiger Ørkenens hede Luft til høiere Dele af Atmosphæren, for atter at dale paa andre Steder og frem- bringe de hede og tørre Vinde, der herske i Ørkenens hele Omgivelse og selv fremtræde paa Europas sydlige Halvøer. Som en Erstatning for den bortilende varme Luftstrøm suger Ørkenen Vinden til sig fra alle Sider; fra Middelhavet og Atlanterhavet trænger den mættet med Fugtighed ind over Afrikas Fastland, men ingen Regndraabe falder i Ørkenen, dej- ved høie Bjergkjeder er adskilt fra Havet; den af disse afkjolede og udtørrede Luft bliver paany opvarmet og strøm- mer da som en varm og tør Vind over Ørken. Dersom den fugtige Luft, der fra den stille Zone stedse iler igjennem de høiere Dele af Atmosphæren henover denne Deel af Jorden.