Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

218 som oftest paa Himlens blaae Baggrund fine og langstrakte Skyer, der have dannet sig paa Grændsen imellem Nordens og Sydens Luftstrøm og i tydelige Træk tegne os den høitsvæ- vende fugtige Vinds Retning; men disse Skyer i Forbindelse med Lufttrykkets stadige Aftagen, der antyder, at den fugtige Luftstrøm overveier den tørre ved sin større Masse, minde os om, at Vindenes Kamp endnu ei er tilende; langsomt sæn- ker sig da den fugtige Luft, Skyerne tiltage i Størrelse og Antal, omsider springer Vinden om til Vest, og regnfulde Dage indfinde sig. Ofte dvæler Vinden længe i det vest- lige Hjørne; thi netop Vestenvinden er vor Sommers meest fremherskende Vind, den udstrækker i Gjennemsnit sit Herre- dømme over en Fjerdedeel, og alle vestlige Vinde tilsammen over mere end Halvdelen af Sommeren, saa at i Gjennem- snit de vestlige Vinde herske i 17 Døgn af hver Sommer- maaned, imedens Norden- og Søndenvind og alle østlige Vinde tilsammen kun herske i de øvrige 13 — 14 Døgn. Men naar man undtager, at de vestlige Vinde i Sommerens og tildeels, omendskjøndt i en mindre Grad, i Efteraarets Løb udvikle sig paa de østlige Vindes Bekostning, finder forøvrigt ingen væsentlig Forskjel Sted imellem Vindenes Fordeling over Aa- ret i vort eget Land. Søndenvinden er fuldkomment regel- mæssigt fordeelt over Aarstiderne og blæser i Gjennemsnit 4 Døgn i hver Maaned; med Nordenvinden er det Samme Tilfældet, kun fremtræder den lidt hyppigere om Foraaret end i de andre Aarstider, og i Gjennemsnit blæser den 2—3 Døgn i hver Maaned. De østlige Vinde, Nordost, Øst og Sydost, der i Efteraarets, Vinterens og Foraarets Løb herske i 10 Døgn af hver Maaned, aftage i Hyppighed om Sommeren, i hvilken de kun udstrække deres Herredømme over en Uge; derimod opnaae de vestlige Vinde, Sydvest, Vest og Nordvest, den største Hyppighed om Sommeren, nemlig 17 Døgn om