Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1856
Forlag: Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 287
UDK: 50 GL.
DOI: 10.48563/dtu-0000088
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
217
digt og smukt Veir. Kun den Omstændighed, at Luften er
stille, lader os befrygte det Modsatte; thi Vindstille er som
oftest Forløberen for en Forandring i Veiret og hidrører fra,
at modsatte Luftstrømninger stræbe efter at bemægtige sig
vor Deel af Atmosphæren. Ligesom i den stille Zone over-
trækker Himlen sig med Skyer i den varmeste Deel af Da-
gen, idet den varme og fugtige Luft stiger til Atmosphærens
høiere Regioner; thi selv i Sommerens varmeste Tid er Luf-
ten kold i nogen Afstand over Jorden, idet dens Varmegrad afta-
ger over to Grader for hver 1000 Fods Høide. Men ime-
dens i den stille Zone Fortætningen skrider saavidt frem, at
Regnen falder rigeligt, dannes i vore Egne kun fine, krusede
Skyer, der alt inden. Aften som oftest atter ere forsvundne.
Den næste Dag gjentage de samme Phænomener sig; men
efterhaanden mætter Luften sig stærkere med Vanddampe, og
uagtet dens Varmegrad ikke væsentligt forandrer sig, bliver
Luften dog trykkende: thi netop derved, at den nu er rigere
paa Vanddampe, foregaaer Fordampningen fra vort Legeme
og den derved forbundne Afkjøling med en ringere Styrke.
Lufttrykket aftager som en Følge af den større Mængde Vand-
dampe, Skyerne, der danne sig i Middagsstunden, blive tættere
og opløses vanskeligere, ofte dvæle de paa Himlen indtil
langt ud paa Aftenen, og om Morgenen hviler Taagen ofte
over Jorden, idet Luften i Nattens Løb er afkjølet under sit
Bedugningspunkt Solens Varme opløser atter Taagen, men
i Middagsstunden danne Skyerne sig tættere end tilforn, og
omsider afløses Atmosphærens midlertidige hvilende Tilstand
af Tordenveiret, der baner Veien for en af de kjæmpende Vinde.
Naar da Vinden atter har forjaget de lavtsvævende Torden-
skyer. har Himlen forandret sit Udseende, idet den bærer
Spor af, at vi ere rykkede Vindenes Kampplads nærmere;
og glider da den friske Østenvind henover Jorden, da see vi