Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

220 Varme hurtigt bringe Vandet til at fordampe. Men ogsaa Regnmængden selv er mindre om Foraaret end i de andre Dele af Aaret, nemlig kun 2/s Deel af Sommerens, og netop den for sit ustadige Veir berygtede April er den Maaned, i hvilken der falder den ringeste Regnmængde, og det er en Følge af, at Østenvinden i denne Maaned naaer sin største Hyppighed ; de øst- lige og vestlige Vinde ere om Foraaret omtrent lige hyppige, imedens disse ere de overvejende til enhver anden Tid. Til Slutning ville vi kaste et Blik paa Vinteren. Kun i tvende Maaneder ligger Luftens Middelvarme under Vandets Frysepunkt, og i Januar, Aarets koldeste Maaned, endog kun halv- anden Grad; atter her er det Vestenvinden, der i Reglen til- fører os milde Dage og fugtigt Veir, imedens de østlige Vinde bringe Kulde og klar Luft. Naar hiin i længere Tid har bragt mørkt og regnfuldt Veir, og da endeligt Østenvinden nærmer sig, afløses Regnen af Sneefog, idet den kolde Luft blander sig med den fugtige Vestenvind; men dette Sneefog varer sjeldent længe, kun til den: kolde Vind fuldstændigt har fortrængt den varme Luftstrøm fra Jordens Overflade. Ikke altid afløses da den mørke Luft af en klar Himmel; thi naar den fugtige' Luft er trængt tilbage til At- mosphærens høiere Dele; afkjøles den deels ved den Udvidelse, som den der lider under det lavere Lufttryk, deels ved Be- røringen med den kolde Luftstrøm, paa hvilken den hviler, og paa hvis Overflade der da danner sig et Lag af Skyer; men til andre Tider trænges den fugtige Vestenvind tilside, og da afløses efter et hurtigt Sneefald det fugtige Veir, der ofte har varet i Uger og Dage, af en klar Himmel og stærk Kulde. Og naar da om Aftenen Maanen efter lang Tids Forløb atter kommer tilsyne og spreder sit magiske Lys over den friske Snee. der dækker den frosne Jord, som endnu for nogle faa Timer tilbage var gjennemblødt af den stadige Regn, da