Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

221 er vel mangen En tilbøielig til at tilskrive Maanen en væsentlig Indflydelse paa denne Forandring i Veiret; man tænker da mindst paa, at Maanen i den forløbne regnfulde Tid ofte er gledet henover Himlen uden at have frembragt nogen For- andring, og at det netop er den indtraadte Veirforandring i Forbindelse med Maanens øieblikkelige Stilling i Verdens- rummet, der tillader os at see dens længe savnede Lys, og ikke dette, der har fortrængt Himlens Skyer. Man tænker da maaskee mindst paa, at den Indvirkning, som Maanen udøver paa vor ringe Deel af Atmosphæren, ogsaa maatte fremtræde paa alle andre Dele af Jorden; thi saaledes som Maanen viser sig for os, viser den sig i Døgnets Løb for enhver Deel af Jorden. Og den Indvirkning, som Maanen skulde kunne have paa vor Atmosphære, maatte da i Døgnets Løb forplante sig over hele Jorden, gjentagende sig i Løbet af hvert Døgn, ligesom Flodbølgen, der i Døgnets Løb ruller omkring hele Jorden. Og hvorfra skulde ve! denne Indvirkning hidrøre? En Virkning lüg den, der viser sig i Havets Stigen og Falden, kunde kun frembringe en daglig tilbagevendende Forandring. Ogsaa Maanens foranderlige Afstande fra Jorden kunne paa Grund af Variationernes ringe Størrelse ikke komme i Betragt- ning, og der er altsaa ikke andet tilbage end at tilskrive Maa- nens stærkt foranderlige Lys en saadan Virkning. Skulde virkeligt Maanens Lys, der selv ved Fuldmaanens stærke Glands næppe er en Hundredetusindedeel af Daglyset ved bedækket Himmel, og hvis ledsagende Varme først de allerombyggeligste videnskabelige Undersøgelser have været istand til at efterspore, kunne udøve nogen kjendelig Indflydelse paa Jordskorpens stedlige Veirforhold ? Aldrig havde vel Videnskaben paataget sig den besværlige og lidet frugtbringende Undersøgelse at sammenstille Veirligets Tilstand igjennem lange Aafrækker med Maanens forskjellige