Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

226 Efteraarets fremherskende Vindretning; thi nu nærme Havets og Landjordens Temperaturer sig hiinanden, og Sydens fugtige Luftstrøm kan uhindret fortsætte sin regelmæssige Flugt. Men efterhaanden skrider Afkjølingen stærkere frem,* hurtigt paa Fastlandet, langsomt paa Havet, og i Vinterens Løb er dette varmere end hiint; da fremtræder den modsatte Virkning^ Luften faaer en Tilbøjelighed til at strømme fra Øst til Vest, fra Landjorden til Havet, og derved forøges de østlige Vindes Hyppighed i Vinterens og Foraarets Løb. Denne Virkning- er saa betydelig,, at de østlige Vinde blive halvanden Gange saa hyppige, imedens Nordvestvindenes Antal synker ned til det Halve, af hvad det var i Sommerens Løb. Naar nu Solen atter stiger paa den nordlige Himmel, og Foraaret indfinder sig, da smelter Sneen, som Vinteren rigeligt har strøet over Jorden; og alt eftersom Foraaret vandrer længere mod Nord, bliver Fastlandets Indflydelse paa Vindenes Retning atter kjendelig. Vel strømmer endnu den kolde Luft os imøde fra Gst, fra Ruslands udstrakte sneedækkede Sletter; men ogsaa det sydlige Europa, hvor Foraaret har opvarmet Jorden og Luften, og hvor Solens Varme ikke bindes af den smeltende Snee, udøver en kjendelig Indflydelse, idet Nordens kolde Luft stræber at drage mod det varme Syden, hvorved de nordlige Vinde tiltage i Hyppighed. Først naar Sneen ved Sommerens Komme er svundet i Øst og Nord, og Fastlandet atter i sin hele Udstræk- ning er stærkt opvarmet, tabe Østen- og Norden-vinden deres Hyppighed, og Sommerens talrige Vestenvinde indtræde, idet Kredsløbet da paany begynder. Saaledes bestaaer altsaa den almindelige Indflydelse, som Beliggenheden imellem Hav og Land udøver paa vort Lands ustadige, i sine Enkeltheder uberegne- lige, Klima deri, at i den varme Aarstid de vestlige, og i den kolde de østlige Vinde tiltage i Hyppighed, imedens om