Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1856
Forlag: Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 287
UDK: 50 GL.
DOI: 10.48563/dtu-0000088
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hvor forskjelligt er ikke vort Lands ustadige Klima fra
det, som hersker i Syden! Ikke alene dets høist forskjellige
Aarstider, men ogsaa Aaret i sin Heelhed viser os denne Forskjel
paa en for vort Klima lidet fordeelagtig Maade. Efteraaret
er et Udtryk for vort Lands Middelklima; thi paa den Tid er
ikke alene Luftens Middelvarme lig Aarets, men ogsaa Vin-
denes Retning og Veirets Tilstand stemme da næsten fuld-
komment overøens med Aarets Middeltilstand. Efteraarets
kolde og regnfulde Veir efterfølges af Vinteren, og omend-
skjøndt dennes Middelvarme ikkun falder en halv Grad under
Frysepunktet, synker dog af og til Luftens Varmegrad langt
under dette, imedens varme og fugtige Dage til andre Tider
af Vintren atter søge at bringe Middelvarmen op til den rette
Høide. Men naar da Foraaret kommer, naar Sneen svinder
bort fra Jorden, og Naturen atter aander nyt Liv under den
milde og klare Foraajshimmel, da svinder hurtigt Indtrykket
af den forløbne kolde og •• uhyggelige Aarstid, og med hvert
Blad, som Træet udfolder, med hver Blomst, der fremspirer
af Jordens Skjød, fængsler Naturen indtrængende vor Op-
mærksomhed paa de Skjønheder, som netop Aarstidernes
Vexel lader fremtræde i deres fulde Glands; og skulde end
af og til Veirligets Ustadighed vise sig i sin fulde uhyggelige
Tilstand, da maae vi ikke glemme, at det netop er under det
ustadige Klimas Indflydelse, at Menneskeslægten har udviklet sig
til det høie Trin af Fuldkommenhed, paa hvilket det nu befinder
sig, imedens i det fjerne Syden Mennesket endnu tildeels staaer
paa samme Udviklingstrin som for Aartusinder. Det er kun
i Kampen med Naturen, at Menneskeslægten udvikler sig;
hvor hiin tilfredsstiller alle Menneskets Fornødenheder, hvor
det ei behøver at pløie og saae, men kun at samle hvad
Naturen rundeligt tilbyder, der lever Mennesket som Dyret,