Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

234 Natten synker under Frysepunktet paa Steder, hvor det i Dagens Løb har viist 50 Grader over Samme; her derimod er denne For- skjel mindre fremtrædende, hvorimod Aarstidernes Varmegrad er høist forskjellig, og jo mere vi nærme os Jordens Poler, desto meie fremtrædende bliver denne Forskjel; imedens Aarstidernes Varmeforskjel i den tropiske Zone næppe overstiger een Grad, er Forskjellen imellem Sommerens og Vinterens Middel varme i Prag 20, i St. Petersborg 25 Grader. Meest fremtrædende bliver denne Aarstidernes Forskjel paa de Steder, der ligge fjernt fra Havet, og hvor altsaa dettes Indflydelse paa Aarstidernes Varmeforskjel er mindst; imedens Forskjellen imellem Som- merens og Vinterens Middel varme i Kjøbenhavn kun er 17% Grad, stiger den i Moskau til 30 og i Irkuzk til 34 Grader, uagtet disse tre Steder ligge lige nordligt. I Jakuzk, der ligger under samme Bredegrad som St. Petersborg og Shetlandsøerne, stiger Forskjellen endog til 59 Grader, imedens den paa det sidste Sted som en Følge af Havets Indflydelse kun er 8 Grader. Ogsaa Barometret viser os den store Forskjel imellem Syden og Norden; hist, hvor Atmosphærens Strømninger ere ordnede paa en bestemt og lidet vexlende Maade, er ogsaa Lufttrykket over hele Aaret næsten uforandret, og Qviksølvet i Barometret stiger og daler kun i Døgnets Løb til bestemte 1 idei ved V armens Indvirkning paa Luften; men ringe øre disse Forandringer i Sammenligning med den Uro, i hvilken Qviksølvet befinder sig i vore nordlige Lande, og imedens hist Barometrets Angivelser kun variere omtrent to Linier i Aarets Løb, viser det hos os ofte i Løbet af et Pai' Dage en otte til tolv Gange saa stor Forandring; thi Qviksølvet i Barometret forholder sig som Landets Klima, ér dette uroligt, da er Qviksølvet det ogsaa, og det daler eller stiger da ved enhver Forandring i Vind og Veir.