Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

233 kolde Aarstid derimod bytte Fastlandet og Havet deres tidligere Rolle; da er det dette, mod hvilket Luften søger at rette sit Løb, da er Østenvinden vor Passat og Vestenvinden vor sande Regnvind, om den endog fremtræder sjeldnere end i Sommerens Løb, i hvilken de stedlige Forhold forøge dens Hyppighed. Til andre Tider frembringe tilfældige -Skysamlinger over en Deel af Havet eller Fastlandet en Afkjøling paa disse Steder; Luften vil da sammentrække sig, de høiere Luftlag synke dybere ned, og nu strømmer den afkjølede og netop af denne Grund fugtige Luft til alle Sider over de nærmeste Dele af Jorden, frembringende en uregelmæssig og kortvarig Forandring i Vind og Veir i den hele Omgivelse. Saaledes medvirke altsaa mangfoldige Forhold til Dannelsen af vort ustadige Klima, og fjernt ligger den Tid, da Videnskaben endog kun tilnær- melsesviis vil kunne gjøre Rede for Veirligets Beskaffenhed udover de allernærmeste Dage; thi vi formaae ei at opfatte det uendelige Antal af virkende Aarsager i deres rette Sammenhæng, saa at vi kun kunne antyde Klimaets almindelige Characteer, uden med Bestemthed at kunne forfølge det i sine Enkeltheder. — Stor er saaledes Forskjellen imellem Sydens og Nordens Klimater; hist hersker et stadigt Veirlig, i hvilket Vind og Veir vexle efter bestemte Kegler, og Regnen falder kun til bestemte Tider af Aaret og i visse Timer af Døgnet, her derimod er Ustadighed Veirligets Særkjende, paa en ube- regnelig Maade vexle Vind og Veir, og Regnen falder til alle Tider af Aaret og i alle Døgnets Timer; hist ere Lys og Mørke eensformigt fordeelte over hele Aaret, idet Dag og Nat næsten ere lige lange til alle Tider, her derimod er Sommeren Lysets og Vinteren Mørkets Aarstid; hist er Varmen næsten eensformigt fordeelt over Aarets Maaneder, imedens Dag og Nat vise store Forskjelligheder, saa at Thermometret ofte om