Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

232 Oprindelse. For alle disse Dele af Jorden er Veiret stadigt, det vexler kun i Aarets Løb efter bestemte Love. Anderledes forholder det sig derimod fjernt fraÆqvator; thi ferst der fremtræder Virkningen af den ulige Fordeling af Dag og Nat over Aaret i sin fulde Styrke, og den Indvirkning, som derved opstaaer paa det Hovedklima, der ligger til Grund for alle disse Landes høist forskjellige Klima, viser sig i den uberegnelige Ustadighed, der er disse Klimaters Særkjende. Stadige sydvestlige Vinde og Regnveir ere Grundtrækkene i deres Klima, og alle Afvigelser fra disse fremtræde ved de stedlige Aarsagers Indflydelse; thi fjernt fra Æqvator gjentager sig i det Smaa, hvad Jorden i sin Heelhed frembyder i en stor Maalestok, og underordnede Kredsløb i Atmosphæren frem- bragte under lignende Forhold som de, der bevirke det store Kredsløb, lade os her i det ustadige Vejrligs Hjem see alle Jordens Hovedklimater uregelmæssigt afløse hiinanden i korte Tidsrum. Snart bringer Polarstrammen os en reen og klar Atmosphære, snart overdrager Æqvatorialstrømmen Himlen med tætte Skyer, imedens til andre Tider Luften hviler, og den stille Zones ejendommelige klimatiske Forhold indtræde. Men nu og da skifter Vinden Characteer, idet den østlige Vind bringei os Regn og den vestlige klart Veir, nemlig da, naar Varmen er høiere imod Øst end imod Vest, et Forhold, der navnlig kan indtræde i Sommerens Løb, naar Fastlandet opvarmes stærkere end Havet; thi i den varme Aarstid spiller hiint samme Rolle imod dette som den tropiske Zone til de koldere Jordstrøg, og da optræder Nordvestvinden hos os idet- mindste tildeels med samme Egenskaber som Nordostpassaten i det fjerne Syden; ofte vil man da have Leilighed til at see, hvorledes de talrige adspredte Skyer, som Vinden fører med sig fra Havet, opløses og forsvinde en efter anden, alt eftersom de drage fremad mod det varmere Jordstrøg. I den