Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

231 vender sig imod Solen, saa at denne med hver Dag stiger høiere paa Himlen, da forskyde ogsaa de tre Klimaters Grændser sig, idet de alle vandre imod Nord som en Følge af den der tiltagende Varme. Den stille Zones Klima over- skrider altsaa Passatvindenes sydlige Grændse, Vind og Veir forandre sig, Passatvinden forsvinder, og den stille Zones dagligt til bestemte Timer tilbagevendende Regnskyl afløse Passatens regnløse klare Himmel. Ogsaa Passatens Grændser flytte sig da mod Nord over paa Æqvatorialstrømmens Gebeet, fortrænger den fugtige og regnfulde Luftstrøm og medfører en klar og tør Sommer. Men naar nu Solen atter er paa sin Vandring mod Syd, naar Varmen rigeligen strømmer til den sydlige Halvkugle, da drage alle tre Hovedklimaters Grændser tilbage mod Syd. Æqvatorialstrømmens fugtige Luft overskrider da Passatens fremrykkede Grændse, ind- hyller den klare Himmel i Skyer, og Vinterregnen falder; samtidigt skrider ogsaa Passaten ind over den stille Zones Grændser og f'ortrænger den daglige Regn med sin klare Himmel. Saaledes see vi altsaa, hvorledes den Aarsag, der fremkalder Aarstidernes Vexel, paa Grændsen imellem de trende Hovedklimater frembringer det fjerne Sydens tvende underordnede Klimafor med tvende Aarstider, en regnfuld og en tør Aarstid, idet paa Passatvindens Æqvatorialgrændse Regntiden indfinder sig i den varme og paa dens Polargrændse i den kolde Aarstid, og saaledes har altsaa den tropiske Zone paa vor nordlige Halvkugle en Sommerregn, men Nordafrika og Middelhavslandene en Vinterregn. Men den Forandring, som derved frembringes i Klimaet, viser sig kun i Dannelsen af tvende Aarstider med forskjellig Characteer, idet Jordens Hovedklimater, der i deres Grundtanke, ere bundne til bestemte Jordstrøg over hele Aaret, her optræde vexelviis i Aarets Løb, og enhver af de tvende Aarstider bærer Præget af sin