Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

 230 t i længste Dag 2^2 Maaned, og ved Jordens Poler er Aaret kun et Døgn, 6 Maaneder Dag og 6 Maaneder Nat. Mægtige ere de Indvirkninger, som denne ulige Fordeling af Lys og Varme over Aarets forskjellige Maaneder frem- bringer i Klimaets oprindelige Characteer; og kun i Nærheden af Joidens Æqvator, hvor disse Forskjelligheder ere mindst fremtrædende, og hvor tillige den umiddelbare Nærhed ved ) indenes Kilde gjør sin Indflydelse gjældende, kunne vi gjen- finde Grundtrækkene af Jordens forskjellige Klimater. Der er det, at vi i Passatvindenes Regioner finde det ene Klima uchiklet i sin luide Reenhed paa de Steder, hvor Passaten hersker over hele Aaret, der have vi en klar Himmel og et i egnløst Klima. Ligesaa gjenfinde vi i de Jordstrøg, der aldrig træde udenfor den stille Zones vexlende Grændser, det tredie af Jordens almindelige Klimater udviklet i sin Grundform. Men anderledes forholder det sig med det Klima , der ledsager den nedsynkende varme Luftstrøm; thi det er navnlig paa dette, at Aarstidernes Vexel udøver en hoist betydelig Indflydelse; dersom denne Indvirkning ikke fandt Sted, da a ilde den nedsynkende varme og fugtige Luftstrøm meddele alle Landene, der for vor nordlige Halvkugle ligge Nord for Middelhavet, et stadigt regnfuldt Klima; da vilde Jorden altsaa paa hver Halvkugle frembyde trende høist forskjellige Zoner, nemlig den stille eller den æqvatoriale Zone med sit i Døgnets Løb regelmæssigt vexlende Veir, Regn og Solskin, den hede Zone eller Polarstrømmens Gebeet med sit regnløse Klima og Æqvatorialstrømmens, indbefattende den varme, tem- pererede og kolde Zone, hvor en mørk Himmel og en evig Regn vilde herske. Men den Aarsag, der frembringer Aars- tidernes Vexel, indvirker mægtigt paa Atmosphærens Strøm- ninger, fra hvilke Veiret har sit Udspring. Naar nemlig efter Foraarsjevndøgn Jordens nordlige Halvdeel mere og mere