Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

246 bevirke en hurtigere Forening af de enkelte Dele, end naar Sneens Dybde kun er nogle Fod. I Begyndelsen ligge lis- kornene adskilte fra hverandre ved smaa Mellemrum, der ere fyldte med Luft; men efterhaanden trænger Vandet, opstaaet ved Sneens Smeltning paa Overfladen, ned i disse Mellemrum, uddriver Luften og forbinder yderligere de enkelte Korn; disse tabe da efterhaanden deres oprindelige afrundede Form og blive mere kantede, idet de ved Vandets Frysning presses imod hiinanden. Men idet Vandet fryser i disse smaa Mellem- rum, udøver det tillige en anden Virkning, det virker som en bevægende Kraft paa den hele Jismasse. Thi som vi alle vide, udvider Vandet sig, naar det fryser; Isen indtager et større Rumfang end Vandet, af hvilket det blev dannet, og det er netop Aarsagen, hvorfor Isen svømmer paa Vandet og ikke synker tilbunds; den er lettere, mindre vægtfuld. De utallige Rum imellem de enkelte Jiskorn fylde sig altsaa med Vand, og naar dette senere fryser og derved udvider sig, sammenpresses de enkelte Jiskorn, indtil de danne et sammen- hængende Hele, fra hvilket Øieblik Udvidelsen giver sig til- gende ved en Forskydning af den hele Jismasse. Saaledes omdannes den løse Snee, der styrter ned fra de evigt tilslørede Bjergtoppe, efterhaanden til Jis i de høie, udstrakte Dale, der ofte befinde sig langt over Sneegrændsen, og der fremtræde disse store Jismarker med deres eiendommelige ujevne Overflade; de danne et Bassin, i hvilket Sneen samler og sætter sig, forinden den som en stivnet Flod udgyder sig' igjennem Gletscherens nederste Deel, der imellem dybe Bjerg- kløfter bevæger sig ned mod de lavere liggende Dale; den hele Jismasse har en jevnt fremadskridende Bevægelse, bevirket ved Vandets vexelvise Frysen i de utallige fine Revner, med hvilke Isen er gjennemvævet. Men den samme Virkning, som Iremkalder Jismassens Bevægelse, sprænger mangen en Klippe-