Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

248 ind under den store Jismasse, slides af denne til det fineste Støv, forinden de naae Dalen, imedens atter andre, der ligesom disse hvile under Jismassens Tryk, men besidde en tilstrækkelig Haardhed til at modstaae dette, kun afslides paa de skarpe Kanter, idet de indfattede i Isen slides mod den haarde Klippegrund;, og da i denne ligesom en Gravstik ridse utallige Furer, der for kommende Tider, naar Gletscheren maaskee har trukket sig langt tilbage i Bjergenes høiere Regioner, i skarpe og tydelige Træk ville betegne den Vei, ad hvilken den nu naaer ned til Dalen. Paa mange Steder træffer man i Bjergene, hvor nu kun en ungdommelig Flod bruser afsted imellem høie Klippevægge, utallige saadanne Striber ridsede ind i Bjergenes afslebne Sider og i Dalens Klippegrund; de minde os om, at der i længst forsvundne Tider en mægtig Gletscher fyldte Dalens Grund, af hvilken Floden nu kun indtager en beskeden Deel; og i hver af disse Linier læser Geognosten den Vei, ad hvilken mangt et Klippestykke under Gletscherens uhyre Tryk vandrede fra Bjergets Top til Dalens Skjød. Og følge vi da Flodens Leie op ad imellem Bjergene, da finde vi endnu ofte i en Afstand af mange Miil Levninger af de store Jismasser, der fordum kæmpehøit dækkede de Steder, hvor nu mørke og alvorsfulde Naaleskove og ziirlige Birketræer skygge om mangen en venlig Hytte. Vi forlade nu den evige Snees Regioner, hvis Dødsstilhed kun afbrydes af Lavinernes Larm, og vandre tilbage over den store Jisslette, der lig en Sø opsamler den nedstyrtende Snee for atter, efterat denne ved Varmens og Kuldens Ind- virkning er bleven forvandlet til Jis, at lade denne glide ned i Dalen og bortsmelte i Sommersolens Straaler. Vi nærme os altsaa Udløbet for denne stivnede Sø og følge den store Jismasse. Med smaa Mellemrum, i hvilke den saa at sige samler Kræfter til det næste Skridt, skrider den ned imod