Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1856
Forlag: Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 287
UDK: 50 GL.
DOI: 10.48563/dtu-0000088
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
248
ind under den store Jismasse, slides af denne til det fineste
Støv, forinden de naae Dalen, imedens atter andre, der ligesom
disse hvile under Jismassens Tryk, men besidde en tilstrækkelig
Haardhed til at modstaae dette, kun afslides paa de skarpe
Kanter, idet de indfattede i Isen slides mod den haarde
Klippegrund;, og da i denne ligesom en Gravstik ridse utallige
Furer, der for kommende Tider, naar Gletscheren maaskee
har trukket sig langt tilbage i Bjergenes høiere Regioner, i
skarpe og tydelige Træk ville betegne den Vei, ad hvilken
den nu naaer ned til Dalen. Paa mange Steder træffer man
i Bjergene, hvor nu kun en ungdommelig Flod bruser afsted
imellem høie Klippevægge, utallige saadanne Striber ridsede
ind i Bjergenes afslebne Sider og i Dalens Klippegrund; de
minde os om, at der i længst forsvundne Tider en mægtig
Gletscher fyldte Dalens Grund, af hvilken Floden nu kun
indtager en beskeden Deel; og i hver af disse Linier læser
Geognosten den Vei, ad hvilken mangt et Klippestykke under
Gletscherens uhyre Tryk vandrede fra Bjergets Top til Dalens
Skjød. Og følge vi da Flodens Leie op ad imellem Bjergene,
da finde vi endnu ofte i en Afstand af mange Miil Levninger
af de store Jismasser, der fordum kæmpehøit dækkede de
Steder, hvor nu mørke og alvorsfulde Naaleskove og ziirlige
Birketræer skygge om mangen en venlig Hytte.
Vi forlade nu den evige Snees Regioner, hvis Dødsstilhed
kun afbrydes af Lavinernes Larm, og vandre tilbage over
den store Jisslette, der lig en Sø opsamler den nedstyrtende
Snee for atter, efterat denne ved Varmens og Kuldens Ind-
virkning er bleven forvandlet til Jis, at lade denne glide ned i
Dalen og bortsmelte i Sommersolens Straaler. Vi nærme
os altsaa Udløbet for denne stivnede Sø og følge den store
Jismasse. Med smaa Mellemrum, i hvilke den saa at sige
samler Kræfter til det næste Skridt, skrider den ned imod