Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

274 gerne forandrer sin Form, forsaavidt dets Masse bestaaer af let forskydelige Dele. En Draabe, der dreier sig om sin Axe, bliver fladtrykt; thi den midtpunktflyende Kraft virker med forskjellig Styrke paa Draabens enkelte Dele, den virker desto stærkere, jo fjernere disse ligge fra den Linie, om hvilken Bevægelsen foregaaer. Den Taagemasse, af hvilken vort Planetsystem er dannet, har derfor aldrig været fortættet til nogen kugleformig Klode; thi imedens den almindelige Til- trækning fremkaldte en gradviis Forandring i Taageklodens Tæthed, frembragte Centrifugalkraften en Forandring i dens Form. Den almindelige Tiltrækning virker nemlig ligeligt paa alle Punkter af en Kugles Overflade og fremtræder som et eensartet Tryk ind imod Klodens Midtpunkt. Centrifugalkraf- ten derimod udøver navnlig sin Indflydelse paa de Dele, der som Klodens Æqvator ligge langt fra Linien, omkring hvil- ken Kloden dreier sig, Qg virker kun svagt paa de Dele af Kloden, der ligge i Nærheden af Axen og omkring dens Po- ler. Under den roterende Taagemasses Æqvator maatte alt- saa den midtpunktflyende Kraft med sin fulde Styrke virke hemmende paa Klodens Fortætning, imedens denne uhindret kunde skride frem ved Klodens Poler. Følgen af denne Kræf- ternes ulige Fremtræden maatte da blive den, at Kloden blev fladtrykt ved Polerne, saa at den erholdt en langt større Ud- strækning i Retning af sin Æqvator end i Retning af sin Axe. Betragtet fra Polerne maatte denne Klode altsaa vise sig som en kredsrund Skive, men betragtet fra Siden vilde flen derimod vise sig som en mere eller mindre langstrakt Ellipse. Netop denne Form gjenfinde vi hyppigst i Taage- pletternes og i Stjernetaagernes Regioner; selv den Stjerne- gruppe, til hvilken vor Sol hører, har en lignende Form; thi Melkeveien er et Stjernelag, hvis Tykkelse kun er V? af