Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

276 Virkning i Forbindelse med den vedvarende Fortætning af Materien, som den almindelige Tiltrækning fremkaldte, be- virke en Deling af den mægtige Klode; de fjerneste Dele af denne løsnede sig fra den øvrige Masse, og den oprindelige Klode var derved deelt i en Centralklode og en mægtig, aaben eller lukket Ring, der omkredsede denne. Det samme Forhold, som foranledigede Dannelsen af denne Ring, udvik- lede sig efterhaanden atter paa Centralkloden; Tiltrækningen imellem dennes enkelte Dele formindskede dens Rumfang, og Centrifugalkraften forandrede dens Form, saa at den snart havde antaget samme Form, som den Klode, af hvilken den selv blev dannet; og da løsnede de yderste Dele sig atter fra denne stærkt fladtrykte Klode, og en ny Ring dannede sig imellem den ældre Ring og Centralklodens øvrige Masse. Denne Ringdannelse fortsatte sig yderligere, idet bestandig Centralkloden aftog i Masse og Rumfang, indtil andre For- hold satte en Grændse for denne Virkning, og Resten for- tættede sig da til en enkelt Klode i Systemets Midtpunkt. Hvor mange Ringe der saaledes have afsonclret sig af den Taage- stjerne, af hvilken vort Planetsystem er opstaaet, kunne vi endnu ikke med fuld Sikkerhed angive, men vi vide, at deres Antal er større end ni; thi de Ringe, der have afsondret sig fra Centralkloden, vare ligesom denne underkastede Virkningen af den almindelige Tiltrækning; den derved fremkaldte For- tætning bragte Ringen til at briste, og dens hele Masse antog da efterhaanden den for frit svævende, af let bevægelige Dele bestaaende Legemer naturlige Form, nemlig Kugle- eller Draabeformen. Imedens altsaa Planetsystemet paa Udviklin- gens første Trin bestod af en mægtig Centralklode, omkredset af talrige Ringe, vare disse paa Systemets andet Udviklings- trin fortættede til store Draaber, der omsværmede det fælles