Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

21 ville vi vide, hvor høit den i det Hele har naaet, da er dette Spørgsmaal ligesaa let at besvare som det om Afgrundens Dybde; vi behøve da kun at tælle Secunderne, der forløbe fra det Øieblik, vi udslynge Stenen, indtil den atter naaer Jorden. Halvdelen af Tiden har den brugt til at stige og Halvdelen til at falde; har den været fire Secunder under- veis, da har den anvendt to Secunder for at falde tilbage til .Torden, og vi vide nu, at den i denne Tid vil gjenn emløbe en Høide af 4 Gange 15 eller 60 Fod. En Bombe, der fal- der til Jorden 10 Secunder efter at være udskudt, maa have brugt 5 Secunder til at falde og kommer altsaa fra en Høide af 25 Gange 15 eller 375 Fod; thi at Kuglen her ikke kastes lodret op, har ingen Indflydelse paa Hurtigheden, med hvilken den stiger og falder. Staae vi paa Klinten ved Strandbredden, da kunne vi ikke bestemme Høiden ved at lade Stenen falde; thi den vilde støde imod den nederste fremragende Deel; men vi kunne da trygt med al vor Kraft slynge Stenen horizontalt’ud over Klinten og iagttage Tiden, indtil den falder paa Strandbredden. Stenen vil netop i samme Tid naae dette Sted, som om den var faldet frit ned fra et Sted ligeovenover. Jorden gjør under alle disse Omstændig- heder sin Tiltrækningskraft gjældende, selv om vi ved vor egen Kraft drive Stenen ud af den lodrette Linie, efter hvil- ken den ellers vilde søge til Jorden. I den stedse forøgede Hastighed, som det faldende Le- geme opnaaer, finde vi Aarsagen til et Phænomen, vi iag- toge i den forrige Bjergkløft, nemlig det, at Kildens Vand som et klart Tæppe traadte frem af Bjerget, men meget hur- tigt opløstes i enkelte Draaber. Et halvt Secund efterat Van- det er traadt ud af Klippen, er det faldet omtrent 4 Fod, nemlig V4 Gange 15 Fod, fra sit Udspring at regne, og be- tinder sig altsaa i 4 Fods Afstand fra det Vand, som netop