Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

286 Sted, for at lyse en føie Stund og da for stedse at forsvinde; og naar alle Stjerner i vor nærmeste Omgivelse havde slukt deres Lys, naar Melkeveiens lysende Bue var forsvundet fra Himlen, da vilde vi see de fjerntliggende Taager udviklede til klart skinnende Stjerner, imedens nye Taagemasser vilde pryde Himlens Baggrund; og saaledes vilde Himlen til alle Tider vedblive at sende os Lys, selv om Solen alt forlængst var indtraadt i de mørke Kloders Række; thi først da vilde Ly- set fra de fjerne Dele af Verdensrummet naae vort Øie. Saaledes have vi da i Stjernernes Regioner læst Ver- densrummets Historie; Meget vide vi om Verdens Fortid, og mangen en sikker Slutning kunne vi drage om den fjerne Fremtid, og dog giver Alt, hvad vi vide, os intet Begreb om Verdensrummet; selv om vi i Tidernes Løb lærte at trænge Tusinder og atter Tusinder Gange dybere frem i Verdens- rummet end den Dybde, til hvilken den berømte Herschel aabnede det for vort Blik, og selv om vi lærte at læse med en Klarhed, der langt overgik den, til hvilken den menne- skelige Fornuft nu er udviklet, aldrig vilde vi dog kunne danne os et Begreb om Verdensrummet selv. Vi kunne trænge frem i dette til endnu ukjendte Dybder, og dog vil den menneskelige Fornuft bestandigt strande ved Forsøget paa at danne sig en Forestilling om det ubegrændsede Rum, der findes hiinsides de fjernest opdagede Kloder; vi ville aldrig kunne danne os noget klart Begreb om Verden i sin Heelhed, denne Uendelighed i Tid og Rum. Solen sen- der S't Lys ud i alle Retninger, og med en forbausende Hur- tighed iler det stedse i lige Linie fremad i det store Verdens- rum ; vi kjende ingen Grændse, som det ikke skulde kunne overskride; i stedse større og større Kredse iler det i al Evig- hed videre; thi Rummet er ubegrændset ligesom Ticlen. En